Skip to main content

Information vedr Corona og forårets rejser

Kære Bella Rejser gæst,

Al rejseaktivitet indstilles frem til og med 31. maj.  

Udenrigsministeriet har nu meddelt, at man indtil videre fraråder alle ikke-nødvendige rejser frem til og med 31. maj.

Vi er oprigtigt kede af, at vi derfor må annullere alle rejser til og med den 31. maj 2020. 

Til dig der skulle have rejst i perioden frem til 31/5 

Vi har i de forgangne uger været i telefonisk kontakt med alle berørte gæster, og vi er rigtigt glade for, at så mange har valgt at tage imod vores tilbud om en tilsvarende tur til efteråret. 

Interessen har faktisk været så overvældende at enkelte ture er næsten udsolgt. Det er vi meget glade over, og ser fortrøstningsfuldt frem til at kunne genoptage rejserne til efteråret.

Har du endnu ikke besluttet dig, kan du stadig nå at komme med. Ønsker du ikke dette, må du desværre lige være tålmodig et lille stykke tid endnu.

Efter Erhvervsministeriets seneste udmelding 12/5 afventer vi nu at Folketinget godkender de nye lovforslag.

Det forventes at ske torsdag den 14/5, og derefter skal Rejsegarantifonden udarbejde de endelige vejledninger og retningslinjer til rejsebureauerne, herunder procedure ifm. annullerede rejser.

Vi er frustrerede og kede af, at der går endnu et stykke tid inden der kommer endelig afklaring, men vi vil kontakte de berørte så snart der er nyt.

Vi takker dig endnu engang for din tålmodighed. 

Til dig der skal afrejse i perioden EFTER den 31. maj:

Vi har stor forståelse for, at du sikkert - ligesom os - er bekymret over situationen, og for afviklingen af den forestående rejse.

Vi følger fortsat situationen nøje dag for dag, og retter os selvfølgelig altid efter Udenrigsministeriets rejsevejledninger samt øvrige myndigheders råd og påbud.

Vi ønsker på ingen måde at udsætte vore gæster og rejseledere for fare eller kritiske situationer.

Om din kommende rejse kan gennemføres vides pt ikke, men vi ved at situationen løbende ændres, og vi lover at informere dig så snart der er nyt.

Indtil der evt. foreligger en ny rejsevejledning gælder de normale betingelser og regler for betaling, annullering og ændring af rejsen.

Vi er her stadig – og det bliver vi ved med at være

På grund af Corona krisen har vi midlertidigt lukket vores kontor. Vi arbejder på skift hjemmefra og har voldsomt travlt med at få alt tilrettelagt, så vi både kan hjælpe dig bedst muligt, og også få Bella Rejser sikkert igennem denne krise.  

Vi sender alle vores trofaste gæster en stor tak for at udvise forståelse for den ekstreme situation vi er havnet i, og vi er enormt glade og stolte over alle de positive hilsener vi har fået. 

Det giver os mod på fortsat at kæmpe videre, og vi er sikre på at vi nok skal komme godt igennem dette, så vi fortsat kan tilbyde verdens bedste seniorrejser til verdens bedste gæster.

Nyd forårssolen og pas godt på hinanden!

Søg rejse