Skip to main content

Grækenland

– ferie med hjertet

Grækenland har en helt særlig evne til at få tempoet ned. Måske skyldes det den varme gæstfrihed. Måske de små tavernaer. Eller måske følelsen af, at livet leves lidt mere afslappet end mange andre steder.

Hos Bella Rejser kan du opleve Kreta, Tolo og Loutraki – tre meget forskellige rejsemål, der alle har den græske charme til fælles.

Har du tidligere rejst med os til Spanien, vil du hurtigt opdage, at Grækenland er anderledes. Hotellerne er ofte mindre, værelserne lidt enklere og standarden mere varieret. Til gengæld får du en nærværende atmosfære og en gæstfrihed, som mange bliver forelskede i.

Her handler ferien om hyggelige havne, små caféer, lokale specialiteter, historiske fortællinger og oplevelsen af det ægte Grækenland.

På alle vores rejser er fire spændende udflugter inkluderet, så du kommer tæt på både landet, kulturen og de mennesker, der bor her.

4 grunde til at tage på en Bella Klassisk Rejse
1. DET ER LET

Du bliver hentet i bus et centralt sted i dit lokalområde og kørt til lufthavnen. Her er der hjælp til check-in og bagageaflevering, så du får en tryg start på rejsen.

2. DET ER HYGGELIGT

Vi lægger stor vægt på fællesskabet. Du spiser sammen med gruppen, tager med på fælles udflugter og deler oplevelserne med andre seniorer fra dit lokalområde.

3. DER ER OPLEVELSER

Fire spændende udflugter med dansk rejseleder er inkluderet. Du kommer tæt på områdets kultur, natur og historie – og har samtidig tid til at nyde ferien.

4. DET ER TRYGT

Hotel, måltider og udflugter er planlagt på forhånd, og din danske rejseleder følger gruppen under hele opholdet. Så kan du koncentrere dig om at nyde ferien.