Tag med til Costa del Sol – den spanske solkyst, hvor lyset, havet og de hvidkalkede byer danner rammen om en uforglemmelig rejse. Området er kendt for sit milde klima, venlige mennesker og et væld af kulturelle oplevelser. Her bor vi godt på det hyggelige Hotel THB San Fermin i Benalmádena – tæt på både strand og marina, men i rolige omgivelser.
Benalmádena ligger perfekt placeret midt mellem storby og bjergby. Rejsen inkluderer en rolig introduktionstur i nærområdet – gennem Paloma Park, forbi det mauriske Castillo Bil Bil og havnen. Der venter også en heldagstur til Málaga med byens rige historie og Picassos fodspor på Plaza de la Merced. Vi besøger Ronda – byen på klippen – med sin dramatiske bro og ældgamle gader. Og så skal vi smage på det ægte Spanien, når vi oplever olivenolieproduktion hos Aceites Molisur, efterfulgt af et besøg i den hvide bjergby Mijas. En rejse med god tid til både oplevelser og fællesskab – præcis som det skal være.
Se mere om hotellet, ugens program og datoer herunder.
Fra din valgte kommune kører vi med bus til lufthavnen, og du får hjælp med check-in af vores lufthavnsguide, hvis der er brug for det.
Flyet går direkte til Malaga i Sydspanien, hvor vores danske rejseleder venter i lufthavnen og kører med i bussen til vores hotel, THB San Fermin i Benalmádena. Køretiden er ca. 30 minutter.
Vi begynder ferien med en stemningsfuld introduktionstur i nærområdet omkring vores hotel. Vi går en afslappet tur i den smukke Paloma Park – en grøn oase med palmer, påfugle og små søer. Herefter besøger vi det mauriske Castillo Bil Bil, som i dag fungerer som kulturhus og smukt vartegn i området. Turen afsluttes ved den hyggelige havn i Benalmádena, hvor vi nyder en fælles frokost på en lokal restaurant. En skøn og rolig måde at lære området – og hinanden – bedre at kende.
Vi sætter kursen mod en af Spaniens ældste og mest spektakulære byer: Ronda. Byen ligger dramatisk placeret på hver sin side af en 120 meter dyb kløft, forbundet af den ikoniske stenbro Puente Nuevo fra 1700-tallet.Vi spadserer gennem de gamle gader og mærker historiens vingesus, mens vi nyder udsigten over landskabet. Undervejs holder vi en velfortjent pause og nyder en dejlig frokost på en lokal restaurant.
Vi besøger solskinsbyen Málaga, hvor gammelt og nyt mødes i skøn forening. På vores byrundtur ser vi den imponerende katedral udefra og nyder udsigten til den mauriske fæstning Alcazaba, der troner over byen.
Vi passerer også det hus, hvor Pablo Picasso blev født, og stopper ved hans statue på den stemningsfulde Plaza de la Merced – et oplagt sted til et billede og en lille pause.
Turen krydres med en god frokost på lokal restaurant, inden vi igen vender næsen hjemad – en dag rig på både smag og stemning.
Vi starter dagen med et spændende besøg hos Aceites Molisur – en moderne olivenmølle med stolte traditioner. Her får vi indblik i hele processen fra oliven til gyldent guld, og selvfølgelig skal vi også smage på herlighederne.
Efter frokost fortsætter vi til den hvide bjergby Mijas, hvor brostensgader,blomsterdekorerede facader og små butikker skaber en uforglemmelig stemning. Her er der tid til at slentre, nyde udsigten eller bare sætte sig og suge atmosfæren til sig, inden vi vender hjem.
Har du lyst til mere, kan du altid høre rejselederen om ekstra udflugter – måske frister en bådtur langs kysten eller en tur til den elegante by Marbella? Du kan også tage toget til Málaga og gå lidt mere på opdagelse – f.eks. i den gamle bydel eller langs den livlige havnepromenade. Mange vælger dog bare at nyde solen ved poolen, tage en stille tur til stranden eller hygge sig med en café con leche i skyggen. Og Benalmádenas lille marina ligger kun en kort gåtur væk.
Når det er blevet tid til at sige farvel til Costa del Sol, kører vi i bus til lufthavnen og fortsætter med direkte fly til Danmark. Her venter vores lufthavnsguide og vores bus på at køre dig tilbage til din kommune.
Ret til ændringer forbeholdes.
Dagsprogram fremsendes ca. 3 uger før afrejse.
For yderligere information og bestilling – ring: 27313705 eller send en mail til: info@bellarejser.dk
Vigtigt: For at alle kan få det optimale ud af rejsen, kræver vi, at man som deltager er 100% selvhjulpen. Det vil bl.a. sige at man selv skal kunne håndtere sin kuffert, man skal kunne gå på trapper og i øvrigt kunne følge med på udflugternes gåture som ofte er på mellem 3 og 5 km. Vores rejseleder skal varetage hele gruppens behov, og kan desværre ikke hjælpe og assistere ved individuelle behov.
Vi bor på hotel THB San Fermin, som ligger i rolige omgivelser, blot 10 minutters gang fra både strandpromenaden og den hyggelige marina i Benalmádena.
Hotellet har en stor, grøn have med swimmingpool, solterrasse og liggestole hvor det er let at finde sin yndlingsplads. Der er elevator, restaurant, bar, gratis wifi og lejlighedsvis aftenunderholdning.
Værelserne er pæne og funktionelle og har alle balkon, aircondition, TV, minikøleskab, safeboks og hårtørrer samt badeværelse med bruser. Morgen- og aftensmad serveres som buffet.
Hotellet har et godt lokalt busstop lige i nærheden, så det er nemt at komme omkring på egen hånd, hvis man lyst til det.
Vælg mellem: • Dobbeltværelse med balkon • Dobbeltværelse til 1 person med balkon
Se nærmere information om hotellet her: www.thbhotels.com/en/hotel-san-fermin-costa-del-sol/
"Intet er så uforudsigeligt som vejret", særligt i disse tider. Men da mange spørger om hvordan vejret er på de forskellige tidspunkter, vover vi alligevel at give dig en indikation af hvilket vejr du kan forvente. Vi kan naturligvis hverken garantere sol eller varme, og vil du have en aktuel vejrudsigt for destinationen kan du se den her: https://www.vejreti.com/europe/spain/costa-del-sol
DK København vs Spain Costa del Sol
(kilde: www.vejreti.com dato: 18-08-25)
Bemærk: Administrationstillæget er obligatorisk - og kan ikke fravælges.
Sikre dig en garanteret gangplads på flyets højre side. Du vælger ikke specifik række eller sædeplacering – kun at du får en gangplads. Rejser du sammen med en anden, placeres vedkommende som udgangspunkt på midterpladsen ved siden af dig uden ekstra betaling.
Sikre dig en garanteret gangplads på flyets venstre side. Du vælger ikke specifik række eller sædeplacering – kun at du får en gangplads. Rejser du sammen med en anden, placeres vedkommende som udgangspunkt på midterpladsen ved siden af dig uden ekstra betaling.
Sikre dig en vinduesplads på din flyrejse. Du vælger ikke specifik række eller side i flyet – kun at du får en vinduesplads. Ønsker du at sidde i en bestemt side af flyet, er du velkommen til at kontakte os. Rejser du med en anden, vil din medrejsende som udgangspunkt blive placeret ved siden af dig uden ekstra betaling.
Værelserne er pæne og funktionelle og har alle balkon, aircondition, TV, minikøleskab, safeboks og hårtørrer samt badeværelse med bruser.
Du bliver hentet i bus et centralt sted i dit lokalområde og kørt til lufthavnen. Her er der hjælp til check-in og bagageaflevering, så du får en tryg start på rejsen.
Vi lægger stor vægt på fællesskabet. Du spiser sammen med gruppen, tager med på fælles udflugter og deler oplevelserne med andre seniorer fra dit lokalområde.
Fire spændende udflugter med dansk rejseleder er inkluderet. Du kommer tæt på områdets kultur, natur og historie – og har samtidig tid til at nyde ferien.
Hotel, måltider og udflugter er planlagt på forhånd, og din danske rejseleder følger gruppen under hele opholdet. Så kan du koncentrere dig om at nyde ferien.