Bella FRI - Seniorrejser til Ca'n Picafort efterår 2026

Ca'n Picafort

Rolig kystby ved Alcúdia-bugten

Ca’n Picafort er en fredelig ferieby på Mallorcas nordkyst, kendt for sin brede sandstrand, åbne bugt og afslappede stemning. Her bor du i overskuelige omgivelser med strand, promenade og små butikker inden for kort afstand.

Byen indbyder til rolige gåture langs vandet, pauser på caféer med udsigt over bugten og stille dage i solen. Det er et oplagt valg for dig, der ønsker en ferie med ro, nærvær og mulighed for små oplevelser, uden at det bliver for hektisk.

Du kan læse tekstforfatter Claus Eriksens dagbog fra vores Bella Klassisk rejse til Ca'n Picafort. Han var der i september 2025 og har blandt andet lavet forslag til udflugter på egen hånd. Læs dagbogen her

 

Program

  • I bus til lufthavnen fra din kommune

    Fra din valgte kommune kører vi med bus til lufthavnen, og du får hjælp med check-in af vores lufthavnsguide, hvis der er brug for det.

  • Vi rejser til Mallorca

    Flyet går direkte til Palma på Mallorca, hvor vores danske rejseleder venter i lufthavnen og kører med i bussen til vores Hotel Gran Playa i Ca'n Picafort. Køretiden er cirka 50 minutter.

  • Du bor godt: THB Gran Playa

    Hotel THB Gran Playa ligger i rolige omgivelser i Ca’n Picafort, blot ca. 150 meter fra den brede sandstrand og tæt på byens lille centrum. Her bor du i gåafstand til strandpromenade, caféer og butikker – men stadig i en afslappet og overskuelig del af byen.

    Hotellet har en voksen og rolig atmosfære og er et godt valg for dig, der ønsker komfort, god beliggenhed og mulighed for både afslapning og små oplevelser.

  • Oplevelser lige uden for døren

    Ca’n Picafort er kendt for sin brede strand, flade promenader og afslappede atmosfære. Her er der god plads, let at færdes og masser af små steder, hvor man kan slå sig ned og nyde livet. Du kan fx:

    • Gå en tur langs den lange strandpromenade mod Son Bauló og nyde udsigten over bugten
    • Slentre ned til lystbådehavnen og sætte dig på en café med udsigt til vandet
    • Besøge byens små butikker og lokale marked for souvenirs og hverdagsliv

  • Inspiration til udflugter

    Har du lyst til at opleve lidt mere, ligger der flere spændende mål inden for ca. 1 times transport, som er nemme at besøge på egen hånd:

    Alcúdia (ca. 25 min. med bus)
    Oplev den charmerende gamle bydel med bymur, brostensgader og små torve. Her er caféer, butikker og masser af lokal stemning.

    Port de Pollença (ca. 40 min. med bus)
    En rolig kystby med flot promenade, caféer og udsigt til Tramuntana-bjergene. Perfekt til en afslappet dag.

    Mirador Es Colomer (ca. 1 time med bus/taxi)
    Et af Mallorcas smukkeste udsigtspunkter med dramatiske klipper og panorama over havet.

  • Hjemrejse

    Når det er blevet tid til at sige farvel til Ca'n Picafort på Mallorca, kører vi i bus til lufthavnen og fortsætter med direkte fly til Danmark. Her venter vores lufthavnsguide og vores bus på at køre dig tilbage til din kommune.

  • OBS!

    Ret til ændringer forbeholdes.

    Dagsprogram fremsendes ca. 3 uger før afrejse.

    For yderligere information og bestilling – ring:  27313705 eller send en mail til: info@bellarejser.dk

    Vigtigt: På Bella Fri er der ingen fælles udflugter eller aktiviteter. Du planlægger selv dine dage og bevæger dig rundt på egen hånd - hvad enten du er på hotellet, i lokalområdet eller på udflugterne, du selv arrangerer. Det er derfor vigtigt, at du er 100% selvhjulpen og tryg ved at klare dig selv under hele opholdet. Der tilbydes ikke assistance til og fra flyet og du skal kunne håndtere din egen kuffert.

4 grunde til at tage på en Bella Klassisk Rejse
1. DET ER LET

Du bliver hentet i bus fra et centralt opsamlingspunkt i dit lokalområde og kørt til lufthavnen. Her er der hjælp til check-in og bagageaflevering, så vi er sikre på at du får en god start på rejsen. Ved hjemrejsen bliver du selvfølgelig kørt hjem igen.

2. DET ER HYGGELIGT

Du falder nemt i snak med de øvrige deltagere, fordi I er flere som kommer fra samme lokalområde. Vi spiser sammen minimum to gange dagligt, tager på fælles ture og bor på samme hotel. Vores fokus er skønne oplevelser og socialt samvær.

3. DER ER ANDRE SOM DIG

Det er ikke afgørende, om du har en rejsemakker eller ej. Med vores grupperejser kan du holde ferie sammen med andre jævnaldrende – både par og enlige. Mere end hver tredje af vores gæster møder nye mennesker, som de ser igen efter hjemkomsten.

4. DET ER TRYGT

Din danske rejseleder er med hele ugen, så du får oplevet de bedste ting rejsemålet har at byde på. Hotel, måltider og udflugter er arrangeret og betalt på forhånd, og tingene foregår i et behageligt tempo. Derfor kan du koncentrere dig om at nyde ferien.