Seniorrejser til Toscana efterår 2024

Eventyrlige Toscana

Toscana er skønhedens Italien. Her nyder du kunst og kultur, og du slentrer i mageløse middelalderbyer fyldt med historie og skønne udsigter. Vores base er den charmerende kurby Montecatini Terme. Glæd dig til at bo tæt på smukke parker, historisk stemning og enestående udsigter.

Ud over Montecatini Terme skal vi sammen opleve de toscanske perler Siena, San Gimignano og Lucca. De har smuk arkitektur, idylliske gader og vidunderlige pladser til fælles, men de har også hver deres unikke stemning og attraktioner, så hver dag byder på nye indtryk. 

Når vi kører fra sted til sted med bus, tog og kabelbane, er det med udsigt til bakkede landskaber med vinmarker og olivenlunde, og grønne cypresser bryder ofte landskabsbilledet som små pejlemærker mod næste oplevelse. Ja, selv transporten er eventyrlig i Toscana.

Se mere om hotellet, ugens program og datoer herunder. 

Program

  • I bus til lufthavnen fra din kommune

    Fra din valgte kommune kører vi med bus til lufthavnen, og du får hjælp med check-in af vores lufthavnsguide, hvis der er brug for det.

    I bus til lufthavnen fra din kommune
  • Vi rejser til Toscana

    Flyet går direkte til Bologna, hvor vores danske rejseleder venter i lufthavnen og kører med i bussen til Grand Hotel Tamerici i Montecatini Terme i. Køre tiden er cirka 1 time og 30 minutter.

    Vi rejser til Toscana
  • Udflugt 1: San Gimignano – byen med de majestætiske tårne (inkl. frokost)

    Allerede på lang afstand fornemmer vi, at byen San Gimignano, der ligger på en bakketop, er helt unik. Inde bag den gamle bymur, der kun har to indgange, rejser 14 slanke fæstningstårne sig nemlig mod himlen. Det højeste, Torre Grossa, er 54 meter højt. Forestil dig udsigten herfra! Eller gå selv de 218 trin op til toppen, hvis benene er til det. Der er nemlig også tid til at gå rundt på egen hånd. Sammen udforsker vi det historiske centrum til fods og stopper bl.a. ved katedralen på Piazza del Duomo. Det er som at stå midt i en operakulisse. Italiensk, når det er bedst. Kort herfra ligger den trekantede plads, Piazza della Cisterna, der er skabt omkring en gammel brønd og brugt til markeder og byfester. Efter byvandringen kører vi til en vingård, der ligger i de smukkeste omgivelser. Her venter en lækker frokost og stedets egne vin. Buon appetito!

    Udflugt 1: San Gimignano – byen med de majestætiske tårne (inkl. frokost)
  • Udflugt 1 - fakta

    UNESCO-beskyttede San Gimignano er berømt for sine tårne, der stod som symboler på magt og rigdom i gamle tider. Højden var et udtryk for familiens betydning, og den kunne godt give anledning til nabostridigheder om byggerierne. Sådan var det også dengang. Oprindeligt var her 74 tårne. San Gimignano er også kendt for sin lokale hvidvin, Vernaccia di San Gimignano. Når du nyder et glas, smager du på italiensk vinhistorie.
  • Udflugt 2: Lucca - en ægte toscansk renæssanceperle (inkl. frokost)

    Vi går de 600 meter fra hotellet ned til stationen, hvor vi tager toget til Lucca. At rejse med tog i Toscana er enkelt, let og komfortabelt. Fremme i Lucca er der blot 500 meter til bymuren. Vi bevæger os ind i de snævre gader og går forbi den imponerende katedral. Ved Piazza dell’Anfiteatro åbner byen sig i en vidunderlig oase. De farverige huse danner en beskyttende oval om den smukke handelsplads. Formen skyldes, at pladsen er skabt på resterne af et gammelt amfiteater. Byen byder også på fornemme parker. Og apropos træer: På toppen af byens vartegn, Torre Guinigi, står en gruppe stenege og udgør deres egen lille park 45 meter oppe. Der er 233 trin op, og du bliver belønnet med en skøn udsigt, hvis du har mod på det. Vi spiser en god tre retters frokost med et glas vin midt i den charmerende gamle bydel!

    Udflugt 2: Lucca - en ægte toscansk renæssanceperle (inkl. frokost)
  • Udflugt 2 - fakta

    Lucca er en utroligt velbevaret og charmerende renæssance-by. De intakte bymure, der omgiver den historiske kerne, inviterer til dejlige gåture, og Lucca har også imponerende kirker som Duomo di San Martino og Basilica di San Frediano. Byen har været hjemsted for mange kunstnere og komponister gennem årene, og bl.a. Giacomo Puccini er født her. Hvert år afholdes festivaler med fokus på kunst og musik.
  • Udflugt 3: Montecatini Terme – byrundtur og kabelbane (inkl. frokost)

    I dag ser vi nærmere på vores by Montecatini Terme, og også her sker det bedst til fods. Vi ser imponerende Tettuccio Terme, der består af tre komplekser, der tilbyder helbredende behandlinger i bl.a. termiske bade. Vi ser også Parco delle Terme, en dejlig park med springvand og pavilloner. Herefter tager vi kabelbanen op til Montecatini Alto for at nyde udsigten og stemningen i de snævre gader og på smukke pladser som Piazza Giuseppe Giusti. I gaden Viale Guiseppe Verdi viser små plaketter i fortovet navnene på berømtheder, der har været her før os. De spænder fra Woody Allen over Madam Curie til Shahen af Persien. Vi kan desværre ikke love plaketter med dit navn på, når vi rejser. Vi kan til gengæld love en god tre retters frokost med vin og vand.

    Udflugt 3: Montecatini Terme – byrundtur og kabelbane (inkl. frokost)
  • Udflugt 3 - fakta

    Montecatini Alto er en charmerende middelalderby på en bakketop over Montecatini Terme, hvor vi bor. Kabelbanens fine, røde vogne har bragt lokale og turister herop siden 1898. Den er dog moderniseret undervejs. Byen har en rig historie, og her er en skøn atmosfære med brostensbelagte gader, gamle tårne, fæstningen Rocca di Montecatini og smukke kirker som Chiesa di San Pietro og Chiesa di Santa Maria a Ripa.
  • Udflugt 4: Siena - ægte middelalder på en bjergtop i Toscana (inkl. frokost)

    En dag i Siena er en uforglemmelig oplevelse. Vi kører med bus fra vores hotel, og fremme i Siena udforsker vi byen til fods. Glæd dig til den berømte Piazza del Campo. Det er en af Italiens smukkeste pladser. Rådhuset og den muslingeformede plads inspirerede den danske arkitekt Martin Nyrop, da han byggede Københavns Rådhus. Stemningen de to steder kan dog ikke sammenlignes i dag. Et andet kendt vartegn er katedralen, Duomo di Siena, der står med en imponerende facade fyldt med kunstværker og udsmykninger. Også i Siena skal vi naturligvis også nyde en lækker tre retters frokost med vin og vand. Man kan aldrig få for meget af det toscanske køkken.

    Udflugt 4: Siena - ægte middelalder på en bjergtop i Toscana (inkl. frokost)
  • Udflugt 4 - fakta

    Sienas historie går tilbage til antikken, og en rejse til Toscana er ikke fuldendt før et besøg her. Byen blomstrede i middelalderen som en magtfuld republik, der konkurrerede med Firenze. Siena var et centrum for handel, bankvirksomhed og kunst. Man fornemmer fordums rigdom, når man går rundt gaderne. Sienas historie er også forbundet med rivaliseringen mellem de forskellige bykvarterer (contrade), som stadig eksisterer i dag og fejres i det berømte Palio-løb, der afholdes på Piazza del Campo hvert år.
  • To fridage til egen disposition:

    Nyd også at have tid på egen hånd til at slappe af eller tage på udflugt. Brug en dag i Montecatini på at udforske byen i dit eget tempo og på at besøge et af de termiske bade, der forkæler dig med varme kilder, dampbade, massage og forskellige behandlinger. I byens elegante hovedgade frister butikkerne med lokale specialiteter og håndlavede souvenirs.
    Det er også oplagt at besøge Pistoia blot 20 minutters togrejse fra Montecatini. Byen er kendt for sin smukke katedral, sin charmerende gamle bydel og den årlige blomsterfestival. Glæd dig til en autentisk toscansk atmosfære. Kun lidt længere væk er både Firenze og Pisa, men vær forberedt på, at du ikke er den eneste, der besøger disse byer. Din rejseleder hjælper gerne med at købe togbilletter.

    To fridage til egen disposition:
  • Hjemrejse

    Vi kører i bus til lufthavnen, og der fortsættes til Danmark med eget fly med plads til 64 passagerer. Herefter køres i bus tilbage til din kommune. (NB på hjemrejsen til Svendborg/Langeland flyves med SAS)

  • OBS!

    Ret til ændringer forbeholdes.

    Dagsprogram fremsendes ca. 3 uger før afrejse.

    For yderligere information og bestilling – ring:  27313705 eller send en mail til: info@bellarejser.dk

    Vigtigt: For at alle kan få det optimale ud af rejsen, kræver vi, at man som deltager er 100% selvhjulpen. Det vil bl.a. sige at man selv skal kunne håndtere sin kuffert, man skal kunne gå på trapper og i øvrigt kunne følge med på udflugternes gåture som ofte er på mellem 3 og 5 km. Vores rejseleder skal varetage hele gruppens behov, og kan desværre ikke hjælpe og assistere ved individuelle behov.

4 grunde til at tage på en Bella rejse
1. DET ER LET

Du bliver hentet i bus fra et centralt opsamlingspunkt i dit lokalområde og kørt til lufthavnen. Her er der hjælp til check-in og bagageaflevering, så vi er sikre på at du får en god start på rejsen. Ved hjemrejsen bliver du selvfølgelig kørt hjem igen.

2. DET ER HYGGELIGT

Du falder nemt i snak med de øvrige deltagere, fordi I er flere som kommer fra samme lokalområde. Vi spiser sammen minimum to gange dagligt, tager på fælles ture og bor på samme hotel. Vores fokus er skønne oplevelser og socialt samvær.

3. DER ER ANDRE SOM DIG

Det er ikke afgørende, om du har en rejsemakker eller ej. Med vores grupperejser kan du holde ferie sammen med andre jævnaldrende – både par og enlige. Mere end hver tredje af vores gæster møder nye mennesker, som de ser igen efter hjemkomsten.

4. DET ER TRYGT

Din danske rejseleder er med hele ugen, så du får oplevet de bedste ting rejsemålet har at byde på. Hotel, måltider og udflugter er arrangeret og betalt på forhånd, og tingene foregår i et behageligt tempo. Derfor kan du koncentrere dig om at nyde ferien.