Skip to main content

Bella Klassisk - Rejse til Slovenien

Ophold ved Bled-søen med natur, alper og slovenske højdepunkter

Tag med til Slovenien og oplev Bled – et af Europas mest idylliske områder, hvor sø, bjerge og natur går op i en højere enhed.

Vi bor i den lille by Bled ved den mere end 2 km lange Bled-sø, smukt omgivet af Julijske Alper og maleriske bjergtoppe. Midt i søen ligger den lille ø Blejski otok med kirken, og højt over byen troner det gamle Bled-slot på en stejl klippe. Vi sejler på søen, går ture i den storslåede natur og oplever den charmerende hovedstad Ljubljana.

Rejsen byder på ro, naturoplevelser og fællesskab – og god tid til at nyde både omgivelserne og hinandens selskab, også fra hotellets terrasse med udsigt til søen.

Se mere om hotellet, ugens program og datoer herunder. 

Book-tidligt rabat - kr. 500,- per person, ved bestilling senest 1. oktober 2026

  • Flere billeder
Inkluderet i rejsen
  • Rejsen inkluderer:
  • Transport fra din kommune til lufthavnen t/r
  • Fly til Zagreb Lufthavn t/r (flyvetid ca. 2 timer)
  • Lufthavnsskatter og -afgifter
  • Indchecket bagage
  • Transport fra Zagreb Lufthavn til hotellet t/r
  • 7 overnatninger på hotel i delt dobbeltværelse
  • 7 x morgenmad på hotellet
  • 4 x frokost i forbindelse med udflugter
  • 7 x aftensmad på hotellet
  • 4 x udflugter jf. program, inkl. entréer
  • Dansk Rejseleder under hele rejsen
  • Guide assistance i lufthavnen i Danmark ved ud- og hjemrejse
    Rejsen inkluderer ikke:
  • Administrationstillæg: kr. 95 pr. person
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Alle drikkevarer
  • Mad på flyet
  • Fast plads i bussen (kan tilkøbes)
  • Lokal turistskat

  • I bus til lufthavnen fra din kommune

    Fra din valgte kommune kører vi med bus til lufthavnen, og du får hjælp med check-in af vores lufthavnsguide, hvis der er brug for det.

    I bus til lufthavnen fra din kommune
  • Vi rejser til Slovenien

    Flyet går direkte til Zagreb, hvor vores danske rejseleder venter i lufthavnen og kører med i bussen til hotellet i Bled. Det tager ca. 2 timer.

    Vi rejser til Slovenien
  • Udflugt 1: Gåtur og sejltur i Bled (inkl. frokost)

    Vi går en tur sammen i den gamle kurby Bled, hvor vi bor. Langs søen går en hyggelig promenade, og her er caféer, restauranter og små butikker. Din rejseleder udpeger de vigtigste steder, så du føler dig hjemme fra start.

    En af de store attraktioner ved søen er naturligvis sejlture i de smukke omgivelser. Det skal vi også opleve i traditionelle træbåde kaldet pletna. Vi vugger afsted med udsigt til byen, bjergene, øen og vandet.

    Vi slutter med en frokost, hvorefter vi kan gå sammen tilbage til hotellet, hvis du da ikke har fået mod på at snuse lidt mere til alpestemningen i byen.

    Udflugt 1: Gåtur og sejltur i Bled (inkl. frokost)
  • Udflugt 1 - fakta

    Bled er en lille, kendt by i det nordvestlige Slovenien, tæt på grænsen til Østrig og Italien. Byen ligger ved den smukke Bledsø (Blejsko jezero), som er omgivet af Alperne og kendt for sit klare, blågrønne vand.

    Midt i søen ligger Bled-øen, den eneste naturlige ø i Slovenien. På øen findes Mariakirken, som kan nås med traditionelle træbåde kaldet pletna. Over søen, på en klippe ca. 130 meter over vandet, ligger Bled Slot, som er Sloveniens ældste borg og stammer fra omkring år 1000. Byen har omkring 8.000 indbyggere og er kendt for sin rolige atmosfære, natur og historiske seværdigheder.
  • Udflugt 2: Ljubljana (inkl. frokost)

    Vi kører i bus fra hotellet til Sloveniens hovedstad Ljubljana. Historien går helt tilbage til romertiden. Byen gennemskæres af floden Ljubljanica, og fine broer som Triple-broen og Dragebroen får byen til at hænge sammen. Her er smuk arkitektur, skønne pladser og en gammel bydel med brostensbelagte gader og masser af stemning. På en bakketop ligger Ljubljana Slot med fantastisk udsigt.

    Vi udforsker byen sammen, og der er også tid på egen hånd til at gå rundt og snuse og få et første indtryk. Nogle vil nok bruge en af fridagene på at tage tilbage til den smukke hovedstad.

    Udflugt 2: Ljubljana (inkl. frokost)
  • Udflugt 2 - fakta

    Ljubljana er hovedstaden og den største by i Slovenien. Byen ligger i den centrale del af landet ved Ljubljanica-floden og har omkring 300.000 indbyggere. Ljubljana har en lang historie, der går tilbage til romertiden, hvor byen var kendt som Emona. Byen er kendt for sin arkitektur, især værker af arkitekten Jože Plečnik, som har haft stor betydning for Ljubljanas udseende. Ljubljana blev i 2016 udnævnt til Europas Grønne Hovedstad
  • Udflugt 3: Vintgar-kløften (inkl. frokost)

    En af de helt store naturattraktioner i Slovenien ligger kun en kort køretur fra Bled. Det er kløften Vintgar, der er 1.600 meter lang og op til 250 meter dyb. I bunden af Vintgar bruser floden Radovna, der forlader kløften ad et 13 meter højt vandfald. Lidt af en spektakulær exit! Bemærk: Gåturen i selve Vintgar-kløften er ca. 1,6 km lang. Den samlede gåtur er ca. 3,5 km - men i fladt terræn.

    Vi kører dertil i bus og går ad træbroer, der dels er monteret på siden af klipperne, dels går hen over floden, så vi er i nærkontakt med sceneriet og har fine fotomuligheder undervejs.

    Glæd dig til endnu en smuk dag, hvor vi byder på frokost ved Bohinj-søen, der er en gletsjersø midt i Triglav Nationalpark.

    Udflugt 3: Vintgar-kløften (inkl. frokost)
  • Udflugt 3 - fakta

    Vintgar-kløften ligger i det nordvestlige Slovenien, ca. 4 km fra byen Bled. Kløften er omkring 1,6 km lang og er skabt af floden Radovna, som har skåret sig ned i klipperne gennem tusinder af år. Vintgar-kløften blev opdaget i 1891 og er i dag et af Sloveniens mest besøgte naturområder. Ruten ender ved Šum-vandfaldet, som er et af de største flodvandfald i landet.
  • Udflugt 4: Biavlerbesøg og honningsmagning (inkl. frokost)

    Biavl er en stolt tradition i Slovenien, og på denne udflugt besøger vi den lokale biavler Erik Luznar. Her får vi et spændende indblik i livet som biavler, biernes fascinerende verden og den store betydning, biavlen har i Slovenien. Undervejs smager vi på forskellige honningtyper og andre lækre specialiteter fremstillet med honning.

    Herefter kører vi til den hyggelige by Radovljica, hvor vi går en lille tur i den historiske bymidte, inden vi nyder en dejlig frokost sammen.

    Udflugt 4: Biavlerbesøg og honningsmagning (inkl. frokost)
  • Udflugt 4 - fakta

    Radovljica er en historisk middelalderby i det nordlige Slovenien, kendt for sin gamle bydel, sin store tradition for biavl og sin chokolade. Byen ligger tæt på den berømte Bled-sø i den alpine region
  • To dage til oplevelser på egen hånd

    Du kan sejle til øen Blejski otok og ringe med ønskeklokken ved kirken. Må det gerne gå lidt opad, kan du gå til Bled-slottet, men ellers tager det kun 5 min. i taxa. Der går også offentlig bus. Det gør der også til Ljubljana, hvis du vil nyde lidt mere af den dejlige by.

    Få flere tips hos rejselederen og hør gerne nogle af de andre gæster, om I skal slå jer sammen på en udflugt. Hvis der er noget, Bella-gæster er gode til, er det at hygge og opleve sammen.

    Vil du hellere slappe af? Find en solstol eller gå en tur i nabo-hotellets termiske bassiner. Og nyd det!

    To dage til oplevelser på egen hånd
  • Hjemrejse

    Når det er blevet tid til at sige farvel til Bled, kører vi i bus til lufthavnen og fortsætter med direkte fly til Danmark. Her venter vores lufthavnsguide og bussen, der kører dig tilbage til din kommune.

  • OBS!

    Ret til ændringer forbeholdes.

    Dagsprogram fremsendes ca. 2 uger før afrejse.

    For yderligere information og bestilling – ring:  27313705 eller send en mail til: info@bellarejser.dk

    Vigtigt: For at alle kan få det optimale ud af rejsen, kræver vi, at man som deltager er 100% selvhjulpen. Det vil bl.a. sige at man selv skal kunne håndtere sin kuffert, man skal kunne gå på trapper og i øvrigt kunne følge med på udflugternes gåture som ofte er på mellem 3 og 5 km. Vores rejseleder skal varetage hele gruppens behov, og kan desværre ikke hjælpe og assistere ved individuelle behov.

Vi bor på Hotel Savica Garni, som ligger centralt i Bled, blot få minutters gang fra den smukke Bled-sø. Hotellet er lyst og moderne indrettet, og den centrale beliggenhed gør det nemt at opleve byens hyggelige centrum med caféer, restauranter og butikker. Hotellet har egen morgenmadsrestaurant, mens den inkluderede aftensmad serveres på det nærliggende Rikli Balance Hotel.

Under opholdet er der desuden fri adgang til poolområdet med termiske bassiner på nabohotellet. Værelserne er lyse og pænt indrettede med TV, WiFi, aircondition, safeboks samt balkon.

Vælg mellem:
• Dobbeltværelse med balkon
• Dobbeltværelse til 1 person med balkon

Se nærmere information om hotellet her: www.sava-hotels-resorts.com/en/sava-hotels-bled/accomodations/hotel-savica-garni

🏨Hotel faciliteter:
Gratis WiFi på hotellet
Hotellet har ingen pool – men gæster må benytte poolen på nabo-hotellet.
Poolhåndklæde indgår
🛏Værelsesfaciliteter:
🔒 Gratis safetybox
Bruser
Hårtørrer findes på alle værelser
Ingen elkedel (medbring gerne din egen)
Minikøleskab
Shampoo og sæbe findes på værelset

 

"Intet er så uforudsigeligt som vejret", særligt i disse tider. Men da mange spørger om hvordan vejret er på de forskellige tidspunkter, våger vi alligevel at give dig en indikation af hvilket vejr du kan forvente. Vi kan naturligvis hverken garantere sol eller varme, og vil du have en aktuel vejrudsigt for destinationen kan du se den her: https://www.vejreti.com/europe/slovenia/bohinj-commune/bled

  Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun.
 
🌡️ Temperatur 1°↔3° -5°↔1° 0°↔3° -4°↔3° 2°↔5° -1°↔7° 5°↔9° 3°↔12° 9°↔13° 6°↔16° 13°↔18° 10°↔21°
🌤️ Soldage 14 7 14 5 23 10 25 13 27 13 27 16
🌧️ Regndage 17 24 14 23 8 21 5 17 4 18 3 14
  Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec.
 
🌡️ Temperatur 15°↔20° 12°↔24° 16°↔20° 12°↔23° 14°↔17° 9°↔18° 10°↔12° 5°↔13° 6°↔8° 2°↔8° 3°↔5° -3°↔3°
🌤️ Soldage 27 17 27 19 27 21 27 19 23 10 17 11
🌧️ Regndage 4 14 4 12 3 9 4 12 7 20 14 20

DK København vs Slovenia Bled (kilde: www.vejreti.com dato: 27-01-2026)

Erfarne danske rejseledere
Vores dygtige rejseledere bor på samme hotel, er med på alle udflugterne og er behjælpelig med gode råd og vejledning under hele ferien.
Afhentning med bus fra din hjemkommune
Du bliver hentet i bus fra et centralt sted i din kommune og kørt til lufthavnen. Her er der hjælp til check-in og bagageaflevering. 
Livsglade seniorer fra dit lokalområde
Mere end hver tredje af vores gæster fortæller, at de har fået nye bekendte på en rejse, som de har mødt igen efter hjemkomsten. Cirka. 30% rejser alene.
Gode og centralt beliggende hoteller
Altid 3-4 stjernede hoteller af god kvalitet og centralt beliggende. Her nydes den fælles morgen- og aftensmad.
4 udflugter og 2 dage på egen hånd
I rejsen indgår 4 veltilrettelagte udflugter med alt lige fra historie og sociale forhold til flora og fauna. Der er også to dage til oplevelser på egen hånd.
Mere end 200 grupper om året
Vores koncept er gennemtestet og vi beskæftiger os udelukkende med grupperejser for friske seniorer, hvilket giver en unik tryghed.

Tilvalg og tillægspriser

Udflugter og valgmuligheder

  • Administrationstillæg
    Administrationstillæg Der opkræves et obligatorisk administrationstillæg på kr. 95 per rejsende. Dette dækker bl.a. udvidet ansvarsforsikring som Bella Rejser i henhold til Pakkerejseloven tegner til alle gæster gennem Gouda Rejseforsikring samt gebyr til Rejsegarantifonden.

    Bemærk: Administrationstillæget er obligatorisk - og kan ikke fravælges.

    Pris: 95,-

Værelsestyper

  • Dobbeltværelse med balkon
    Dobbeltværelse med balkon

    Komfortabelt dobbeltværelse på 18-20 m² har en balkon med udsigt til den grønne park.

    Værelset er indrettet med enten to enkeltsenge á 90 cm eller én dobbeltseng på 180 cm. Derudover er værelset udstyret med skrivebord, tv og gratis Wi-Fi. Badeværelset har bruser og toilet.

    Pris: 0,-
  • Dobbeltværelse til 1 person med balkon
    Dobbeltværelse til 1 person med balkon

    Komfortabelt dobbeltværelse på 18-20 m² har en balkon med udsigt til den grønne park.

    Værelset er indrettet med enten to enkeltsenge á 90 cm eller én dobbeltseng på 180 cm. Derudover er værelset udstyret med skrivebord, tv og gratis Wi-Fi. Badeværelset har bruser og toilet.

    Pris: 2.995,-

DatoRejsemålLedige pladserFra pris

Maj 2027

10/5Se opsamlingsstederRejse til Slovenien - Bled-søen fra Halsnæs og GladsaxeMere end 812.995,-BestilMere information
17/5Se opsamlingsstederRejse til Slovenien - Bled-søen fra Odsherred og HolbækMere end 812.995,-BestilMere information
4 grunde til at tage på en Bella Klassisk Rejse
1. DET ER LET

Du bliver hentet i bus et centralt sted i dit lokalområde og kørt til lufthavnen. Her er der hjælp til check-in og bagageaflevering, så du får en tryg start på rejsen.

2. DET ER HYGGELIGT

Vi lægger stor vægt på fællesskabet. Du spiser sammen med gruppen, tager med på fælles udflugter og deler oplevelserne med andre seniorer fra dit lokalområde.

3. DER ER OPLEVELSER

Fire spændende udflugter med dansk rejseleder er inkluderet. Du kommer tæt på områdets kultur, natur og historie – og har samtidig tid til at nyde ferien.

4. DET ER TRYGT

Hotel, måltider og udflugter er planlagt på forhånd, og din danske rejseleder følger gruppen under hele opholdet. Så kan du koncentrere dig om at nyde ferien.