Skip to main content

  • I bus til lufthavnen fra din kommune

    Fra din valgte kommune kører vi med bus til lufthavnen, og du får hjælp med check-in af vores lufthavnsguide, hvis der er brug for det.

    I bus til lufthavnen fra din kommune
  • Vi rejser til Peloponnes

    Flyet går direkte til Athen, hvor vores danske rejseleder venter i lufthavnen og kører med i bussen til Hotel King Minos i Tolo.

    Turen vil uden stop tage lidt under 2,5 time, men der venter en god oplevelse på vejen! Vi stopper nemlig ved et udsigtspunkt, hvor vi kan skue ned i den utrolige Korinthkanal, der har op til 80 meter høje sider. Her er der også toiletter mm. Efter velkomstmødet går vi en tur sammen i Tolo.

    Vi rejser til Peloponnes
  • Udflugt 1: Kloster, charme og ouzo (inkl. frokost)

    Vi kører ind i landet til et aktivt nonnekloster, hvor omkring 10 nonner bor og lever deres daglige liv. Her får vi et indblik i en anderledes og autentisk side af Grækenland.

    Herefter går turen videre til den charmerende kystby Nafplion. Du får et indtryk af byens hyggelige gader, torve og skønne stemning – perfekt hvis du senere vil opleve byen på egen hånd.

    Vi spiser en god frokost i byen, inden vi begiver os videre til et lille, familieejet ouzo-destilleri. Her hører vi historien
    bag produktionen, smager på de lokale dråber og får mulighed for at tage lidt med hjem. Yamas!

    Udflugt 1: Kloster, charme og ouzo (inkl. frokost)
  • Udflugt 1 - fakta

    Agios Demetrios Karakalas er et historisk græsk-ortodokst kloster beliggende i Argolis-regionen på Peloponnes, tæt på byen Argos. Klosteret stammer fra det 14. århundrede og er opført i byzantinsk stil. Det er opkaldt efter munken Karakalas, som ifølge traditionen grundlagde klosteret.

    Nafplion er en kystby i det østlige Peloponnes og regnes som en af Grækenlands mest charmerende og historisk betydningsfulde byer. Byen var Grækenlands første hovedstad efter uafhængigheden i 1820’erne.
  • Udflugt 2: Mykene og Epidavros (inkl. frokost)

    I dag skal vi besøge nogle af Peloponnes’ største historiske seværdigheder. Først går turen til Mykene, hvor Kong Agamemnon ifølge sagnet herskede. Her oplever vi det imponerende arkæologiske område med fæstningsværker, gravkamre og det ikoniske vartegn, Løveporten.

    Herefter fortsætter vi til det berømte amfiteater i Epidavros, der er kendt for sin enestående akustik og er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

    Dagen byder også på tid til at nyde lokal mad og stemning, når vi spiser frokost på en hyggelig restaurant undervejs.

    Udflugt 2: Mykene og Epidavros  (inkl. frokost)
  • Udflugt 2 - fakta

    Mykene er et af de vigtigste arkæologiske områder i Grækenland og ligger i Argolis-regionen på Peloponnes. Byen var centrum for den mykenske kultur i bronzealderen ca. 1600–1100 f.Kr.

    Løveporten var hovedindgangen til borgen i Mykene. Den blev bygget omkring 1250 f.Kr. Over porten ses et stort relief med to løver eller løvinder, der står på hver sin side af en søjle. Dyrenes hoveder er forsvundet, men kroppene er stadig bevaret. Den trekantede konstruktion over porten hjælper med at lede vægten fra de enorme stenmure væk fra overliggeren. Løveporten er et af de mest berømte eksempler på mykensk arkitektur og kan stadig opleves i dag..
  • Udflugt 3: Sejltur blandt de græske øer (inkl. frokost)

    I dag venter en skøn dag på havet, hvor vi sejler ud blandt de smukke græske øer. Ombord er der både inde- og udeområder, og undervejs kan du slappe af og nyde udsigten over det blå hav.

    Vi går i land og oplever den særlige græske ø-stemning med charmerende huse, hyggelige gader og et stemningsfuldt havnemiljø. Her bliver der tid til at gå på opdagelse på egen hånd, inden turen igen går til søs.

    Undervejs nyder vi en inkluderet frokost.

    Udflugt 3: Sejltur blandt de græske øer (inkl. frokost)
  • Udflugt 3 - fakta

    Daskalio er en lille klippeø i Kykladerne i Grækenland, tæt ved øen Keros. I dag er øen ubeboet, men for omkring 4.500 år siden var den et vigtigt sted i den tidlige bronzealder. Arkæologiske undersøgelser viser, at Daskalio havde imponerende bygninger, trapper og terrasser af sten. Store mængder marmor blev transporteret til stedet fra andre øer. Det viser, at befolkningen havde gode både og organiserede handels- og transportnetværk. Arkæologer har fundet spor efter metalproduktion, blandt andet arbejde med kobber.
  • Udflugt 4: Gedefarm, traditioner og grottekirke (inkl. frokost)

    Vi besøger Sophias lille, private gedefarm, hvor livet leves på traditionel vis. Her bliver vi budt indenfor og hører historien om familien og deres arbejde gennem generationer.

    Vi oplever gederne blive malket, ser hvordan der laves ost, og smager på de lokale produkter. Der bliver også mulighed for at smage olivenolie – en vigtig del af det græske køkken.

    Herefter kører vi til den hyggelige by Kefalari, hvor vi besøger en helt særlig kirke bygget ind i klippen med en grotte bagved. Et stemningsfuldt sted med masser af historie. Her nyder vi også en god frokost, inden vi vender tilbage til Tolo

    Udflugt 4: Gedefarm, traditioner og grottekirke (inkl. frokost)
  • Udflugt 4 - fakta

    Kefalari er en lille, stemningsfuld landsby i Argolis-regionen på Peloponnes, kendt for sine naturlige kilder og frodige omgivelser. Byen er særligt berømt for kirken Zoodochos Pigi, som er bygget ind i klippen med en grotte bagved, hvorfra der strømmer frisk kildevand. Stedet har i århundreder haft religiøs betydning og tiltrækker både lokale og besøgende. Landbruget spiller stadig en vigtig rolle i området, og især produktion af gedeost og olivenolie er en del af de stolte, græske traditioner, som ofte går i arv gennem generationer.
  • To dage til oplevelser på egen hånd

    Skal du bare slappe af ved poolen, bade i havet og snuse lidt rundt i Tolo? Eller har du mod på udflugter på egen hånd?

    Nafplion er værd at besøge igen, og det er altid skønt at nyde solen og brisen på en bådtur.

    Få tips hos rejselederen. Og tal gerne med andre i gruppen om at tage afsted sammen eller bare spise frokost sammen på en græsk taverna. Det er altid rart at have nogen at dele oplevelserne med.

    To dage til oplevelser på egen hånd
  • Hjemrejse

    Når det er blevet tid til at sige farvel til Tolo, kører vi i bus til lufthavnen og fortsætter med direkte fly til Danmark. Her venter vores lufthavnsguide og bussen, der kører dig tilbage til din kommune.

  • OBS!

    Ret til ændringer forbeholdes.

    Dagsprogram fremsendes ca. 2 uger før afrejse.

    For yderligere information og bestilling – ring:  27313705 eller send en mail til: info@bellarejser.dk

    Vigtigt: For at alle kan få det optimale ud af rejsen, kræver vi, at man som deltager er 100% selvhjulpen. Det vil bl.a. sige at man selv skal kunne håndtere sin kuffert, man skal kunne gå på trapper og i øvrigt kunne følge med på udflugternes gåture som ofte er på mellem 3 og 5 km. Vores rejseleder skal varetage hele gruppens behov, og kan desværre ikke hjælpe og assistere ved individuelle behov.

4 grunde til at tage på en Bella Klassisk Rejse
1. DET ER LET

Du bliver hentet i bus et centralt sted i dit lokalområde og kørt til lufthavnen. Her er der hjælp til check-in og bagageaflevering, så du får en tryg start på rejsen.

2. DET ER HYGGELIGT

Vi lægger stor vægt på fællesskabet. Du spiser sammen med gruppen, tager med på fælles udflugter og deler oplevelserne med andre seniorer fra dit lokalområde.

3. DER ER OPLEVELSER

Fire spændende udflugter med dansk rejseleder er inkluderet. Du kommer tæt på områdets kultur, natur og historie – og har samtidig tid til at nyde ferien.

4. DET ER TRYGT

Hotel, måltider og udflugter er planlagt på forhånd, og din danske rejseleder følger gruppen under hele opholdet. Så kan du koncentrere dig om at nyde ferien.