Velkommen til Club Bella Costa del Sol
Med et behageligt klima og udsigt til flere solskinstimer end hjemme i Danmark, bidrager Costa del Sol til at du får en dejlig ferie på Club Bella. I Fuengirola, som ligger mellem Marbella og Málaga, finder du vores hotel, hvor du tilbringer hele to uger. Her er der masser af muligheder, og det bedste er, at du helt selv bestemmer, hvad du vil fylde dine feriedage med.
På Club Bella arrangerer vi aktiviteter for enhver smag. Hvad siger du til spændende udflugter, vandgymnastik, fællessang eller et brætspil med en af dine medrejsende? Hotellets faciliteter garanterer også et skønt ophold for dig, der foretrækker bare at slappe af .
At rejse med Bella Rejser skal være nemt og bekvemt hele vejen igennem. Vi tager udgangspunkt i din hjemkommune, hvor du bliver hentet med bus sammen med andre seniorer fra nærområdet. Når I ankommer til lufthavnen, hjælper Bella Rejsers lufthavnsguide med check-in.
På Club Bella står vores danske guider klar til at introducere dig til alle aktiviteterne og tage med på udflugterne. På hotellet møder du også seniorer fra andre kommuner. Så der er rigtig gode muligheder for at møde nye venner og opleve et hyggeligt fællesskab.
Bestil senest 1. oktober og få 500,- kr. per person i book-tidligt-rabat.
Se mere om hotellet, program og datoer herunder.