Skip to main content

Seniorrejser til Costa Blanca forår 2026

Fortryllende Costa Blanca

Vores rejsemål er Costa Blanca – en skøn kyststrækning med mildt klima og mange solskinstimer, selv i årets første måneder. Allerede fra februar kan du mærke foråret i luften her, mens Danmark stadig er grå og kold. Rejsetiden er kortere end til de kanariske øer, men følelsen af at være langt væk er lige så stor.

Vi bor i den hyggelige ferieby Calpe, der er kendt for sin autentiske spanske atmosfære og smukke beliggenhed ud til det azurblå Middelhav. Her finder du en stemningsfuld gammel bydel, gode indkøbsmuligheder og dejlige strandpromenader med caféer og udeservering – også i vintermånederne. I den rolige lavsæson kan man virkelig nyde området uden trængsel, og klimaet gør det behageligt at være ude det meste af dagen.

Vi tager på udflugter til nogle af de mest interessante steder i området. Du kan glæde dig til at opleve den smukke bjerglandsby Guadalest, den farverige og stemningsfulde Villajoyosa, og den kunstneriske lille by Altea. Vi besøger også Valencia, som med sine brede boulevarder, gamle bydele og moderne arkitektur er et af Spaniens mest spændende bekendtskaber.

Vi bor på Hotel Bahia Calpe, som har en fremragende beliggenhed tæt på både strand og by – og byder på god komfort, afslappende omgivelser og alt det, der gør ferien ekstra behagelig.

Bestil senest 1. oktober og få 500,- kr. per person i book-tidligt-rabat.

Se mere om hotellet, ugens program og datoer herunder. 

 

Søg rejse

Din rejse starter fra din kommune

Program

  • I bus til lufthavnen fra din kommune

    Fra din valgte kommune kører vi med bus til lufthavnen, og du får hjælp med check-in af vores lufthavnsguide, hvis der er brug for det.

    I bus til lufthavnen fra din kommune
  • Vi rejser til Costa Blanca

    Flyet går direkte til Alicante, hvor vores danske rejseleder venter i lufthavnen og kører med i bussen til Hotellet i Calpe. Køretiden er ca. 1 time.

    Vi rejser til Costa Blanca
  • Udflugt 1: Introduktionstur (inkl. frokost)

    Det er altid rart at føle sig hjemme fra start, så vi begynder ugens udflugtsprogram med en orienteringstur i Calpe og nærmeste omegn. Rejselederen udpeger de steder, du typisk kan få glæde af i løbet af ugen. Vi slår også et sving forbi den flotte strandpromenade og byens livlige hovedgade, før vi går en tur i den gamle bydels brostensbelagte gader med ægte spansk stemning. Dagens frokost er en introduktion til det lokale spanske køkken.

    Udflugt 1: Introduktionstur (inkl. frokost)
  • Udflugt 1 - fakta

    Calpe er en mindre kystby med ca. 24.000 indbyggere og beliggende på den spanske middelhavskyst, stort set midtvejs mellem Alicante og Valencia. Byen har en lang historie som går helt tilbage fra dengang såvel romere som arabere huserede på kysten, og den dag i dag ser man stadig levn fra den tid flere steder i byen. I dag tilbyder byen lange og flotte strandpromenader, shopping gader, et væld af restauranter og cafeer og ikke mindst, en meget charmerende gammel bydel. Byens vartegn, den ikoniske 332 meter høje Ifach-klippe, ses milevidt omkring, og heroppe var der engang en lille by beboet af berbere. Ved foden af klippen ligger den forholdsvis store fiskerihavn, og sammen med turisme udgør fiskeri stadig byens vigtigste erhverv.
  • Udflugt 2: Guadalest (inkl. frokost)

    Vi skal ud på landet. Snoede veje leder os op gennem en smuk dal, hvor store landbrugsområder med drivhuse afløses af mindre jordlodder med mandel- og oliventræer. Til sidst skifter landskabet til skov og klipper. Her blev Guadalest i sin tid anlagt på toppen af en ufremkommelig klippe langt fra kystens pirater. Det er næsten uforståeligt, hvordan bygningsarbejderne har klaret det. I dag er den charmerende landsby en af Spaniens store attraktioner. Vi går gennem byen, og kan bentøjet holde til det, bør du unde dig selv at gå det sidste stykke vej op til toppen af klippen. Du belønnes med en ubeskrivelig udsigt. Senere er der god tid til selv at gå rundt i de snævre gader, inden vi afslutter dagen med en velfortjent frokost.

    Udflugt 2: Guadalest (inkl. frokost)
  • Udflugt 2 - fakta

    Guadalest ligger ca. 20 km fra kysten og blev grundlagt af araberne. Borgen der blev bygget i løbet af det 11. århundrede havde stor betydning i middelalderen, idet man herfra kunne kontrollere det meste af dalen. I det 13. århundrede erobrede de kristne regionen og Guadalest kom til at høre under kongehuset Aragon, som dengang dominerede det meste af det vestlige Middelhav. I 1644 blev store dele af den oprindelig borg ødelagt af et voldsomt jordskælv, og i dag er der kun en mindre del af den oprindelige borg tilbage. I dag har byen kun ca. 200 indbyggere og de ernærer sig hovedsageligt af turisme, Bl.a. er der ikke mindre end 7 små museer i byen. Nedenfor byen ligger et af egnens største vandreservoir, bygget i tresserne.
  • Udflugt 3: Middelhavs perler (inkl. frokost)

    I dag kører vi sydpå, og første stop er byen Villajoyosa, som er kendt for sin chokolade. Vi besøger byens store chokoladefabrik og ser, hvordan produktionen foregår. Bagefter skal vi opleve de stemningsfulde gader nede ved kysten. Her bliver vi mødt af en overdådighed af farver på husene. Det er i dette sjove og fotogene kvarter tæt på havet, at vi nyder dagens frokost. Efter frokost kører vi til den lille kystby Altea. Oppe i den gamle bydel vandrer vi i en labyrint af brostensbelagte gader med fine, hvidkalkede huse.

    Udflugt 3: Middelhavs perler (inkl. frokost)
  • Udflugt 3 - fakta

    Ved Algar flodens udmunding grundlagdes Altea i tiden hvor araberne herskede over denne del af Middelhavet. Den fredelige og idylliske gamle bydel Poble Antic tiltrækker i dag et stort antal kunstnere, musikere, forfattere og bohemer med trang til fred og ro. Øverst oppe på den 61 meter høje bakke ligger byens stolthed, kuppelkirken La Mare de Deu de Consol, lige ud til byens mest stemningsfulde plads. Altea har i dag 22.000 indbyggere, hvoraf en stor del er fastboende udlændinge, som blandt andet tiltrækkes af det kunstige mikroklima som skabes takket være en lille bjergkæde Serra de Bernia som beskytter mod de kolde vinde fra nord. Villajoyosa (udtales vilja-hro-josa) var egentlig en lille fiskerby, men er i dag en lidt større by med 35.000 indbyggere. Navnet betyder noget i retning af ”glædens by” – og nogen vil mene at det må være på grund af byens to chokoladefabrikker. Det var byens status som vigtig handelsby, der i det 19. århundrede gjorde at man startede med at importere kakao fra Ecuador og Venezuela. De meget kulørte huse nede ved stranden siges at være lavet så byens fiskere havde noget at sejle efter, når de skulle i havn.
  • Udflugt 4: Valencia (inkl. frokost)

    Kun en times kørsel fra Calpe ligger Spaniens 3. største by, vidunderlige Valencia. Vi starter med sightseeing i bus, hvor vi ser brede boulevarder, store parker, gamle monumenter og den store havn. Vi kommer også forbi den futuristiske by for kunst og videnskab, “La Ciudad de Las Artes og las Ciencias", før bussen sætter os af ved den gamle bydel. Her går vi rundt mellem fredfyldte plazaer og fine bygninger, hvor nogle er tilbage fra romertiden og tiden under araberne. Den UNESCO-beskyttede silkebørs "La Lonja" fra 1492 regnes for at være en af Europas flotteste gotiske bygninger. På vores gåtur skal vi bl.a. ind i den store katedral med den hellige gral og i torvehallerne Mercado Central, som regnes for at være det smukkeste indendørs fødevaremarked i Spanien. Vi afslutter opholdet med en frokost i hjertet af Valencia.

    Udflugt 4: Valencia (inkl. frokost)
  • Udflugt 4 - fakta

    Valencia blev grundlagt for ca. 2200 år siden omkring Turia floden, og ligger i provinsen af samme navn. Mange forskellige folkeslag har igennem tiderne sat deres præg på byen, på godt og ondt. Den turbulente tid er fortsat helt op til årene under den Spanske Borgerkrig, hvor byen blev udsat for voldsomme bombardementer. Der bor i dag 800.000 i selve byen og 1,6 millioner hvis man inkluderer forstæderne. Den berømte Turia Park er en meget lang park som er anlagt i det i dag udtørrede flodleje. Efter en katastrofal oversvømmelse i 1957 omlagde man flodens løb, og man fik derfor mulighed for at gøre det gamle flodleje til et af byens grønne åndehuller. Katedralen er bygget på resterne af gammelt romersk tempel, som sidenhen blev til en moske. Katedralens stolthed er ”den hellige gral”, som siges at være det bæger som Jesus drak af under den sidste nadver. Tidligere var fiskeri og landbrug (Valencia appelsiner og ris) de vigtigste erhverv, men i dag er handel og serviceerhverv sammen med nogle få store industrivirksomheder (bilproduktion) det der beskæftiger flest. Kulinarisk er Valencia kendt som ophavssted for den gule risret, Paella, som efterhånden har fået status af at være hele Spaniens nationalret.
  • To fridage til egen disposition:

    Er du nogenlunde godt til bens, kan en tur op på Peñon de Ifach-klippen anbefales. Her er der et flot haveanlæg og en naturpark med kolonier af havfugle. Det er også en stor oplevelse at overvære fiskeriauktionen. Mod beskeden betaling er der adgang til en gangbro, hvorfra du kan følge sceneriet. Er du interesseret i fugle og natur, så gå en tur langs Las Salinas søen med de lyserøde flamingoer. Endelig kan du selvfølgelig slappe af ved hotellets fantastiske poolområde med stranden lige nedenfor. Sol y Mar betyder sol og hav, og det er lige, hvad du nyder her.

    To fridage til egen disposition:
  • Hjemrejse

    Når det er blevet tid til at sige farvel til Costa Blanca, kører vi i bus til lufthavnen og fortsætter med direkte fly til Danmark. Her venter vores bus på at køre dig tilbage til din kommune.

  • OBS!

    Ret til ændringer forbeholdes.

    Dagsprogram fremsendes ca. 2 uger før afrejse.

    For yderligere information og bestilling – ring:  27313705 eller send en mail til: info@bellarejser.dk

    Vigtigt: For at alle kan få det optimale ud af rejsen, kræver vi, at man som deltager er 100% selvhjulpen. Det vil bl.a. sige at man selv skal kunne håndtere sin kuffert, man skal kunne gå på trapper og i øvrigt kunne følge med på udflugternes gåture som ofte er på mellem 3 og 5 km. Vores rejseleder skal varetage hele gruppens behov, og kan desværre ikke hjælpe og assistere ved individuelle behov.

Kort

Hotel information

Vi skal bo på Hotel Bahia Calpe, der ikke bare har en fantastisk beliggenhed, men også dejlige faciliteter. Lad os starte på toppen. Her finder du en skøn tagterrasse med pool, lounge, bar og ikke mindst enestående udsigt over Middelhavet, den rå Ifach-klippe og den lange strand lige nedenfor. Uanset om du vælger barstol eller solstol, er dette et herligt sted at slappe af.

Værelserne er lyst og moderne indrettet. Du har lille køleskab, gratis wifi, aircondition og møbleret balkon med udsigt mod byen eller havet. Der er badekar med brus.

Apropos bad. Hotel Bahia Calpe har endnu en pool i deres gård med solstole omkring, og efter kun få skridt står du med tæerne i strandens sand.

Vi spiser sammen i hotellets buffetrestaurant, og har du brug for at træne nogle af kalorierne væk, er der fitnesscenter på hotellet. Du er samtidig i gåafstand til byens mange tilbud.

Vælg mellem:
• Dobbeltværelse med balkon
• Dobbeltværelse med balkon og havudsigt
• Dobbeltværelse til 1 person med balkon
• Dobbeltværelse til 1 person med balkon og havudsigt

Se nærmere information om hotellet her: www.bahiacalpehotel.com/en/

Vejrdata

"Intet er så uforudsigeligt som vejret", særligt i disse tider. Men da mange spørger om hvordan vejret er på de forskellige tidspunkter, våger vi alligevel at give dig en indikation af hvilket vejr du kan forvente. Vi kan naturligvis hverken garantere sol eller varme, og vil du have en aktuel vejrudsigt for destinationen kan du se den her: https://www.vejreti.com/europe/spain/comunidad-valenciana/costa-blanca

DK København vs Spain Costa Blanca

  Jan Feb Mar Apr Maj Jun
 
🌡️ Temperatur 1°↔3° 11°↔15° 0°↔3° 11°↔15° 2°↔5° 12°↔16° 5°↔9° 14°↔17° 9°↔13° 17°↔20° 13°↔18° 21°↔24°
🌤️ Soldage 14 28 14 27 23 28 25 27 27 30 27 29
🌧️ Regndage 17 3 14 1 8 3 5 3 4 1 3 1
🌧️ Nedbør (mm) 35 55 29 20 25 57 19 44 40 17 48 15
  Jul Aug Sep Okt Nov Dec
 
🌡️ Temperatur 15°↔20° 24°↔27° 16°↔20° 24°↔27° 14°↔17° 23°↔26° 10°↔12° 20°↔23° 6°↔8° 15°↔18° 3°↔5° 13°↔16°
🌤️ Soldage 27 30 27 30 27 28 27 29 23 27 17 29
🌧️ Regndage 4 1 4 1 3 2 4 2 7 3 14 2
🌧️ Nedbør (mm) 60 10 68 25 39 54 44 50 41 54 38 42

(kilde: www.vejreti.com dato: 12-05-25)

Brochure

Her finder du vores Costa Blanca brochurer.
Skulle du opleve problemer, eller vil du gerne have vores brochure tilsendt med post - kan du kontakte os her

Vores koncept

Tilvalg og tillægspriser

Udflugter og valgmuligheder

  • Administrationstillæg
    Administrationstillæg Der opkræves et obligatorisk administrationstillæg på kr. 95 per rejsende. Dette dækker bl.a. udvidet ansvarsforsikring som Bella Rejser i henhold til Pakkerejseloven tegner til alle gæster gennem Gouda Rejseforsikring samt gebyr til Rejsegarantifonden.

     

    Bemærk: Administrationstillæget er obligatorisk - og kan ikke fravælges.

    Pris: 95,-

Værelsesvalg og andet

  • Dobbeltværelse med balkon 0,-
  • Dobbeltværelse med balkon og havudsigt 990,-
  • Dobbeltværelse med balkon til 1 person 1.995,-
  • Dobbeltværelse til 1 person med balkon og havudsigt 2.995,-

Se vores komplette udvalg af Seniorrejser til Costa Blanca forår 2026 her. Vær opmærksom på, at
dagsprogrammerne kan variere for forårs- og efterårsrejser.

DatoDestinationLedige pladserFra pris
11/2Se opsamlingsstederForårstur til Costa Blanca fra Helsingør og FredensborgMere end 88.995,-BestilMere information
18/2Se opsamlingsstederForårstur til Costa Blanca fra Svendborg, Midtfyn og OdenseMere end 88.995,-BestilMere information
25/2Se opsamlingsstederForårstur til Costa Blanca fra Sønderborg, Aabenraa og HaderslevMere end 88.995,-BestilMere information
4/3Se opsamlingsstederForårstur til Costa Blanca fra Holbæk og Høje-TaastrupMere end 88.995,-BestilMere information
11/3Se opsamlingsstederForårstur til Costa Blanca fra Næstved og Faxe-StevnsMere end 88.995,-BestilMere information
17/4Se opsamlingsstederForårstur til Costa Blanca fra Frederikssund og BallerupMere end 88.995,-BestilMere information
24/4Se opsamlingsstederForårstur til Costa Blanca fra Slagelse og Ringsted-SorøMere end 88.995,-BestilMere information
1/5Se opsamlingsstederForårstur til Costa Blanca fra Odsherred og Rødovre-HvidovreMere end 88.995,-BestilMere information
4 grunde til at tage på en Bella rejse
1. DET ER LET

Du bliver hentet i bus fra et centralt opsamlingspunkt i dit lokalområde og kørt til lufthavnen. Her er der hjælp til check-in og bagageaflevering, så vi er sikre på at du får en god start på rejsen. Ved hjemrejsen bliver du selvfølgelig kørt hjem igen.

2. DET ER HYGGELIGT

Du falder nemt i snak med de øvrige deltagere, fordi I er flere som kommer fra samme lokalområde. Vi spiser sammen minimum to gange dagligt, tager på fælles ture og bor på samme hotel. Vores fokus er skønne oplevelser og socialt samvær.

3. DER ER ANDRE SOM DIG

Det er ikke afgørende, om du har en rejsemakker eller ej. Med vores grupperejser kan du holde ferie sammen med andre jævnaldrende – både par og enlige. Mere end hver tredje af vores gæster møder nye mennesker, som de ser igen efter hjemkomsten.

4. DET ER TRYGT

Din danske rejseleder er med hele ugen, så du får oplevet de bedste ting rejsemålet har at byde på. Hotel, måltider og udflugter er arrangeret og betalt på forhånd, og tingene foregår i et behageligt tempo. Derfor kan du koncentrere dig om at nyde ferien.