Tag på rejse med jævnaldrende fra din kommune. Få masser af skønne oplevelser, når vi tager jer med til det charmerende Kreta, hvor vi oplever øen udenfor den hektiske og meget varme højsæson. På denne årstid er varmen behagelig, havet lunt og stemningen mere afslappet. Kreta er Grækenlands største ø og også den mest varierede, med store bjerge, grønne olivenlunde, gyldne sandstrande, storbyer, oldtidsbyer og charmerende små landsbyer. Overalt møder man den berømte græske gæstfrihed og den helt unikke afslappede stemning, som Grækenland er så kendt for.
Vi bor centralt i feriebyen Hersonissos på Øst-kreta. Nærområdet byder på såvel hyggelige tavernaer, myldrende græsk shopping liv, og afslappende stunder på en af de mange udeserveringer langs den lange strandpromenade. Ude på øen skal vi i ugens løb, indsnuse ægte græsk idyl på vores udflugt ud til små landsbyer, langt fra alfarvej. Vi kommer også til at mærke historiens vingesus på Knossos, det imponerende minoiske palads fra bronzealderen. Vi skal nyde hav og sejltur til øen Spinalonga i den berømte Mirabello Bay, og vi begejstres utvivlsomt af de tusindvis af oliventræer vi passerer på vej til Agios Nicolaos – en af Kretas smukkeste kystbyer. Sidst, men ikke mindst, skal vi selvfølgelig også opleve den helt unikke aftenstemning, på en ægte græsk taverna med folkedans og græske specialiteter.
Se mere om hotellet, ugens program og datoer herunder.