ALPEIDYL I SLOVENIEN
Tag med til Slovenien, hvor vi bor ved den store Bled-sø. Vi sejler på søen, går i spektakulær natur, udforsker Sloveniens hovedstad Ljubljana og slapper af sammen omgivet af smukke bjerge.
I Sloveniens Julijske Alper, der er opkaldt efter Julius Cæsar, skal vi bo i den lille by Bled i eventyrlige omgivelser. Byen ligger ud til den mere end 2 km lange Bled-sø omgivet af maleriske bjergtoppe.
Det gamle Bled-slot overvåger sceneriet fra en lodret klippe, og ude i søen ligger den lille ø Blejski otok med den fine Jomfru Marias Himmelfarts-kirke. Når kirkens tårn spejler sig i vandet, bliver det ikke smukkere. Det er ren idyl.
Det er alt dette og mere til, vi skal nyde på denne rejse til Slovenien. Vi kommer også ud i enestående natur og til den betagende hovedstad Ljubljana. Og ikke mindst hygger vi sammen både på turene og på hotellet, der har terrasse med kig til søen.
Se mere om hotellet, ugens program og datoer herunder.





























.jpg)


