Velkommen til den italienske riviera, hvor azurblåt hav, farverige middelalderbyer og hyggelige havnebyer danner rammen om en uge fyldt med skønne oplevelser. Vi bor i den charmerende ferieby Diano Marina og tager på opdagelse i nogle af Liguriens mest stemningsfulde byer.
Glæd dig blandt andet til glamourøse Monaco, elegante Sanremo, hyggelige Imperia og de smukke middelalderbyer Finalborgo og Albenga. Undervejs får vi naturligvis også smagsprøver på nogle af områdets specialiteter med både olivenolie og lokale vine. En rejse med skøn natur, italiensk livsglæde og masser af autentiske oplevelser.
Se mere om hotellet, ugens program og datoer herunder.
Fra din valgte kommune kører vi med bus til lufthavnen, og du får hjælp med checkin af vores lufthavnsguide, hvis der er brug for det.
Flyet går direkte til Nice, hvor vores danske rejseleder venter i lufthavnen og kører med i bussen til Hotel Arc en Ciel. Køretiden er cirka 45 minutter.
Vi begynder opholdet med en hyggelig introduktion til Diano Marina, som er en af den italienske rivieras charmerende feriebyer. Sammen med rejselederen går vi en tur gennem byens hyggelige gader, hvor vi oplever den afslappede italienske stemning og får et godt indtryk af byen. Undervejs får du gode tips til butikker, caféer og oplevelser, som du kan nyde på egen hånd resten af ugen.
Glæd dig til et besøg i det berømte fyrstendømme Monaco, hvor eksklusive hoteller, luksusyachter og elegante boulevarder præger bybilledet. Her bliver der tid til at opleve den særlige atmosfære og nyde udsigten over Middelhavet, inden vi vender tilbage til Italien.
Dagens udflugt går først til den elegante kystby Sanremo, der er kendt som den italienske rivieras blomsterby. Her bliver der tid til at opleve byens hyggelige gader og stemningsfulde atmosfære.
Turen fortsætter til Imperia, hvor vi besøger en lokal producent og smager på områdets berømte olivenolie – en vigtig del af Liguriens stolte madtraditioner.
Vi besøger tre af Liguriens mest stemningsfulde byer. I Finalborgo oplever vi den hyggelige middelalderstemning, inden turen går videre til den historiske by Albenga.
Undervejs nyder vi en vinsmagning med en let frokost. Sidst på dagen besøger vi den populære kystby Alassio, inden vi kører tilbage til hotellet.
Der bliver også god tid til at nyde ferien i dit eget tempo. Diano Marina er en hyggelig ferieby med små butikker, caféer og restauranter, og langs den brede sandstrand finder du en indbydende promenade, som er oplagt til en afslappet spadseretur.
Har du lyst til en lille udflugt, kan du tage lokalbussen til den charmerende middelalderby Cervo, som ligger blot få kilometer fra Diano Marina. De smalle gader, de hyggelige torve og den flotte beliggenhed højt over havet gør byen til et oplagt mål for en afslappende formiddag eller eftermiddag.
Når det er blevet tid til at sige farvel til Ligurien, kører vi i bus til lufthavnen og fortsætter med direkte fly til Danmark. Her venter vores bus på at køre dig tilbage til din kommune.
Ret til ændringer forbeholdes.
Dagsprogram fremsendes ca. 3 uger før afrejse.
For yderligere information og bestilling – ring: 27313705 eller send en mail til: info@bellarejser.dk
Vigtigt: For at alle kan få det optimale ud af rejsen, kræver vi, at man som deltager er 100% selvhjulpen. Det vil bl.a. sige at man selv skal kunne håndtere sin kuffert, man skal kunne gå på trapper og i øvrigt kunne følge med på udflugternes gåture som ofte er på mellem 3 og 5 km. Vores rejseleder skal varetage hele gruppens behov, og kan desværre ikke hjælpe og assistere ved individuelle behov.
Vi bor på Hotel Arc En Ciel, som har en fantastisk beliggenhed direkte ved havet i Diano Marina. Hotellet er omgivet af palmer og fyrretræer, og fra den store terrasse kan du nyde den flotte udsigt over bugten.
Hotellet ligger helt ud til vandet og har flere hyggelige opholdsområder med udsigt over havet. Værelserne er lyse og komfortabelt indrettede med aircondition, gratis WiFi, TV og safeboks. Hotel Arc En Ciel er et hyggeligt hotel med en rolig atmosfære og en beliggenhed, der gør det nemt at nyde både havudsigten og den charmerende ferieby Diano Marina.
Vælg mellem:
• Dobbeltværelse med balkon • Dobbeltværelse med balkon og delvis havudsigt • Dobbeltværelse med balkon og havudsigt • Dobbeltværelse med balkon til 1 person • Dobbeltværelse med balkon og delvis havudsigt til 1 person
Se nærmere information om hotellet her: https://hotelarcenciel.it/en/
"Intet er så uforudsigeligt som vejret", særligt i disse tider. Men da mange spørger om hvordan vejret er på de forskellige tidspunkter, våger vi alligevel at give dig en indikation af hvilket vejr du kan forvente. Vi kan naturligvis hverken garantere sol eller varme, og vil du have en aktuel vejrudsigt for destinationen kan du se den her: https://www.vejreti.com/europe/italy/liguria
DK København vs Italy Liguria (kilde: www.vejreti.com dato: 15-07-2026)
Bemærk: Administrationstillæget er obligatorisk - og kan ikke fravælges.
Sikre dig en garanteret gangplads på flyets højre side. Du vælger ikke specifik række eller sædeplacering – kun at du får en gangplads. Rejser du sammen med en anden, placeres vedkommende som udgangspunkt på midterpladsen ved siden af dig uden ekstra betaling.
Sikre dig en garanteret gangplads på flyets venstre side. Du vælger ikke specifik række eller sædeplacering – kun at du får en gangplads. Rejser du sammen med en anden, placeres vedkommende som udgangspunkt på midterpladsen ved siden af dig uden ekstra betaling.
Sikre dig en vinduesplads på din flyrejse. Du vælger ikke specifik række eller side i flyet – kun at du får en vinduesplads. Ønsker du at sidde i en bestemt side af flyet, er du velkommen til at kontakte os. Rejser du med en anden, vil din medrejsende som udgangspunkt blive placeret ved siden af dig uden ekstra betaling.
Funktionelt og komfortable værelse på ca. 11 m². Værelset har en privat balkon, hvor du kan nyde den friske luft, samt et moderne badeværelse med bruser.
Værelset er udstyret med aircondition, gratis Wi-Fi, LCD-tv med Sky-kanaler, telefon, værdiboks og minibar.
Hyggeligt værelse på ca. 12 m² med delvis udsigt over Diano Marinas bugt. Den private balkon er det perfekte sted at nyde udsigten og den afslappende atmosfære.
Værelset har et moderne badeværelse med bruser og er udstyret med aircondition, gratis Wi-Fi, LCD-tv med Sky-kanaler, telefon, værdiboks og minibar.
Hyggeligt værelse på ca. 11 m² med en fantastisk, direkte udsigt over Diano Marinas bugt og den charmerende by Cervo. Fra den private balkon kan du nyde den smukke panoramaudsigt og opleve stemningsfulde solopgange over havet.
Du bliver hentet i bus et centralt sted i dit lokalområde og kørt til lufthavnen. Her er der hjælp til check-in og bagageaflevering, så du får en tryg start på rejsen.
Vi lægger stor vægt på fællesskabet. Du spiser sammen med gruppen, tager med på fælles udflugter og deler oplevelserne med andre seniorer fra dit lokalområde.
Fire spændende udflugter med dansk rejseleder er inkluderet. Du kommer tæt på områdets kultur, natur og historie – og har samtidig tid til at nyde ferien.
Hotel, måltider og udflugter er planlagt på forhånd, og din danske rejseleder følger gruppen under hele opholdet. Så kan du koncentrere dig om at nyde ferien.