Rejsedagbog fra mageløse Mallorca (Ca'n Picafort)

Skøn ferie med dans under palmerne og solopgang under jorden.

Jeg skal til Mallorca med Bella Rejser. Helt præcist til Ca’n Picafort oppe nordpå. Heldige mig. Det er syvende gang, jeg rejser med Bella Rejser. Og jeg ved, det bliver godt.

Af Claus Eriksen, tekstforfatter og ven af huset

Dag 1: En god start

Der er noget, der har forandret sig fra første gang, jeg var med Bella Rejser. Jeg glæder mig ikke bare til sol, varme og oplevelser, når jeg skal afsted. Jeg glæder mig også til alle de søde mennesker, jeg nu ved, er med hver eneste gang. 

Denne gang kommer de fleste fra Ringsted, Slagelse og Sorø, hvor Bella Rejsers bus har hentet dem. Andre har sluttet sig til i lufthavnen. Jeg ser frem til at lære alle bedre at kende. Hyggen. Snakkene. Grinene. Ved bordet og på udflugterne.

Længe leve Kenneth!

Lufthavnsguiden Kenneth har tjekket os alle ind på forhånd. Det er så nemt. Vi skal bare flyve afsted. I Palma de Mallorca byder vores rejseleder Pernille velkommen i 30 graders varme. Og en time senere er vi på hotel Gran Playa i Ca’n Picafort. Hotel kun for voksne. Moderne, lyst og lækkert i indretningen. En dejlig pool med solterrasser i flere niveauer. Og et skønt værelse. Et stenkast derfra ligger stranden og Middelhavet i den store Alcudia-bugt omkranset af bjerge. 

Der er tid til at gå en lille tur hen til strandpromenaden på egen hånd, før Pernille tager os med på en kort gåtur i lokalområdet. En time efter er der informationsmøde med cava. Vi får en masse gode informationer.

Fælles aftensmad som altid

Uden mad og drikke … Klokken 19 indfinder vi os i restauranten og oplever den store buffet i restauranten første gang. Lækkert. Ualmindeligt lækkert. Den bliver der talt meget om de næste dage. Pernille har arrangeret to langborde til Bella Rejsers gæster. Snakken går. Og alle glæder sig til ugen, der kommer.

Dag 2: Historie, natur og det lange, gode liv

Efter en god morgenmad starter vi med en busrundtur i Ca’n Picafort, hvor Pernille udpeger supermarkeder, restauranter og gode butikker. Herefter kører vi mod Pueblo de Alcudia. Det gamle Alcudia. Pernille fortæller om naturområderne, vi kører gennem, og hun øser af sin viden om romere og maurere på vejen, så vi forstår det område, vi skal besøge.

Historie, charme og gru i tønderne

Pueblo de Alcudia er fyldt med historie og charme. En del af gruppen smutter op ad en smal trappe og går en tur på den gamle bymur. Resten følger med nedenfor. Senere bevæger vi os ind i gaderne med gamle huse og fine pladser.

Vi har også tid på egen hånd til shopping og cafébesøg, før vi kører videre til frokost nær Port Pollença. Her får vi lidt af en fortælling.

I restauranten er nemlig en række gamle vintønder. Der er et lille hul i toppen til at hælde vin i tønden. Og et lille hul i bunden til en hane. Men hvad er det firkantede hul foran til? Det er vel 35x25 cm. Jo, lyder svaret, det var, så man kunne komme ind og rense tønden. Ind gennem det lille hul????, måber vi. Ja, fortsætter forklaringen, man løftede et barn ind. Og ikke nok med det. Barnet svævede i et tov, man sænkede ind gennem hullet i toppen.

Som en lille tillægsinformation får vi at vide, at det oftest var nemmere at få barnet ind end ud! (Vi spurgte, om de lavede skæg med os. Nej, det gjorde de ikke)

Cap Formentor og Bee Gees

Vi fortsætter gennem eksklusive Port Pollença til den snoede bjergvej Col de la Creuta, der bringer os op til et fantastisk udsigtspunkt, Mirador de Es Colomer.

Herfra skuer vi ud over havet og halvøen Cap Formentor, der strækker sig ud til Mallorcas nordligste punkt. Helt ude på kanten af klipperne bliver vi mødt af en velgørende brise i de 30 graders varme. Aaaah! Tilbage ved bussen møder vi de lokale bjerggeder. Nåååh!

Hjemme på hotellet slapper vi af, før vi mødes til aftensmad, hvor buffeten blandt andet bugner af fisk. Friskstegte sværdfisk og blæksprutter, ovnbagt laks, kroketter med torsk … Mums.

Senere er der underholdning. The Bee Gees kommer forbi. Med lettere spansk accent. Vi synger glade med, og Bella Rejsers gæster får sat gang i dansegulvet. Staying alive. Staying alive. Ah ah ah ah. Staying aliiiive! Det er jo det, det hele handler om, ikke? At nyde livet. Længe.

Dag 3: Solnedgang under jorden

Dagen starter gråt. Ja, der falder faktisk lidt regn under morgenmaden. Helt ærligt, Mallorca. Det kan du gøre bedre. Men lige i dag gør det ikke så meget. I hvert fald ikke i starten. For vi skal til Dragegrotterne.

Dragegrotterne er et sammenhængende system af fire kalkstensgrotter i Manacor nær Porto Cristo. Mallorcas mest spektakulære grotter. Grottesystemet strækker sig op til 25 meter under jordens overflade. Navnet? Ifølge sagnet vogtede en drage over et skjult skatkammer inde i grotten. Alle, der ville plyndre skatten, blev drevet bort af dragens raseri.

Nessun Dorma går lige i hjertet

En håndfuld gæster har ikke lyst til at bevæge sig ned i grotterne. De inviteres i baren, hvor Bella Rejser giver en omgang. Kaffe og te er også en mulighed. Det er jo trods alt tidligt på dagen. Inde i grotten går vi andre ad stier og trapper ned i dybet. Et utal af stalagmitter og stalaktitter (førstnævnte går opad, sidstnævnte går nedad) rækker mod hinanden smukt belyst.

Vi ender ved en sø, hvor vi finder en plads og venter. Lyset slukkes. Og tre robåde med lys på siderne nærmer sig. Showet “Dawn at the Lake” (Solopgang ved søen) er begyndt.

I den ene båd sidder et kammerorkester og spiller, mens de glider langsomt over søen. Så stemningsfuldt. Da de begynder på Nessun Dorma fra operaen Turandot går det lige i hjertet. Det er et af mine top tre yndlingsstykker musik. Nessun Dorma betyder “ingen skal sove”. Bare rolig. Selv om det er mørkt, har vi øjne så store som tekopper og suger til os af indtryk.

Havnehygge og frokost

Ude igen fortsætter vi i bussen til et udsigtspunkt og herfra til Porto Cristo, hvor der venter en gåtur på egen hånd. På den anden side af havnen troner Rafael Nadals gigantiske private villa. Måske man skulle have øvet lidt mere tennis, mens tid var.

Til sidst en velfortjent frokost på en hyggelig fortovsrestaurant på havnekajen med udsigt til de mange både. Så er det ellers hjemad det sidste stykke mod Ca’n Picafort. En smuk tur forbi olivenlunde og gamle fincaer med udsigt til pinjeklædte bakker.

Morfar og vandresko

Hjemme igen giver flere udtryk for behovet for en morfar. Da nogle gæster har spurgt til muligheden for vandreture, har jeg dog lige noget, jeg skal tjekke ud. Alt for gæsterne, ikke? Jeg går ad stranden til naturområdet Es Comú de Muro lige, hvor byen slutter mod nord. Det bliver til flere timers vandring og et velgørende dyp i Middelhavet i vidunderlig natur. Du kan læse mere i denne artikel: “Tips til en dejlig fridag i Ca’n Picafort”.

Mamma Mia, here we go again

Tror du nu, at Bella Rejsers friske seniorer ikke oplever mere den dag? Nej, selvfølgelig ikke. For der er ABBA-show på en lokal bar. Mamma Mia, here I go again My, my, how can I resist you? Pernille arrangerer, at der står store langborde klar til os alle, når vi kommer. Tak for det fine initiativ, Pernille. Bordet bliver hurtigt dækket med farverige drinks.

Dag 4: Fridag i mere skøn natur

Vores rejseleder Pernille tilbyder, at interesserede kan tage med, når hun her til morgen kører med den lokale bus til havnen i Port d’Alcudia. Bare en lille formiddagstur uden for program. Det siger otte gæster ja tak til. De kører afsted i en bus, der efter få stop er fyldt til bristepunktet og hygger sammen. Jeg beslutter dog at se nærmere på lokalområdet. Og efter al den fantastiske mad er det vist også på tide at tjekke hotellets fitnesscenter.

DMI har lovet 45 mm regn, så det gælder om at være beredt. Men solen kigger gennem de mørke skyer. Og hvad er nu det? Blå himmel. Optimismen begynder at indfinde sig. Ja, der bliver endda til morgenmad på terrassen.

Havnehygge og skulpturpark

Om morgenen er strandpromenaden et stille sted. Flere og flere kommer til, som dagen skrider frem, og om aftenen er der fuld gang i restauranter og barer. Uden at der går gadefest og gedemarked i den.

Jeg slentrer stille afsted, ser nogle af byens mange gavlmalerier og når til havnen for enden af promenaden. Her er et utal af skulpturer skabt af den lokale kunstner Joan Bennàssar. De står ved havnen, på klipperne og i små fine anlæg. Hele tiden er der en ny i sigte, der trækker mig videre.

En café inviterer til et stop, og for de fleste af Bella Rejsers gæster er der her fyldt mere end rigeligt på den daglige skridttæller. Men der var jo dem, der ville høre om vandreture. Jeg fortsætter.

Parc Natural de Llevant

Det bringer mig nemlig over byens sidste strand og ind i naturområdet Parc Natural de Llevant med en 2.300 år gammel gravplads, klipper og en nærmest neongrøn vegetation nogle steder. Jeg havde ikke forestillet mig, der var så meget skøn natur lige om hjørnet. Også det kan du læse mere om i artiklen “Tips til en dejlig fridag i Ca’n Picafort”.

Jeg når lige hjem, inden regnen og blæsten for alvor sætter ind. Og glæder mig til at møde alle de andre til aftensmaden. Den skønne aftensmad igen med masser af fisk. Og stroganoff, gigantiske spareribs mm, så der er til alle.

Fausto the Showman

Efter aftensmaden er der underholdning i baren. Fausto the Showman indtager baren. Eller er det Tom Jones? Han synger, så vi glemmer alt om stormen udenfor. My My My Delilah. Og vi synger med. Why Why Why Delilah? I øvrigt har jeg aldrig før set en sanger synge “Love is in the air”, mens tjenerens bakke snurrer rundt på spidsen af hans pegefinger. Sceneshow i særklasse. Tjeneren fik heldigvis sin bakke igen, så vi kunne få vores drinks.

Dag 5: Til Palma de Mallorca

Det er blevet onsdag, og det betyder udflugt til Palma de Mallorca. Himlen er blå igen, og vi har flot udsigt til Tramontana-bjergene, mens vi kører gennem det flade landbrugsland Es Pla.

I Palma de Mallorca kører vi en rundtur, før vi siger farvel til bussen for en stund. Vi ser havnen og bymuren, og så dukker katedralen op.

Magi i katedralen

Indenfor bliver vi modtaget af et smukt og farverigt syn i kirkerummet, der er 121 meter langt og 45 meter højt. Glasmosaikken “Det Gotiske Øje” skaber med sine 1.116 farverige stykker glas ren magi. Der er, som har regnbuen taget plads på bænkerækkerne. Der er dog ingen krukker af guld for enden.

Den dygtige dansktalende guide Sandra leder os gennem kirken med spændende fortællinger. Senere går vi sammen gennem den gamle bydel og slutter med boulevarden Passeig del Born, hvor vi går i skyggen af de kæmpe platantræer. I den smukke park l’Hort del Rei - Kongens Have - nyder vi de mange fine springvand. Og tilbage ved bussen står solen perfekt på den gamle katedral. Der fotograferes igen. Alt klapper på denne tur.

En del af os er nu i træning

Vi kører lidt uden for Palma de Mallorca for at nyde frokosten med vand og vine. Grøn salat og traditionel mallorcinsk simremad plus is og kage fylder de efterhånden veltrænede gæster. Trænede i at spise, altså.

Hjemturen foregår i stilhed. Der lukkes øjne hist og pist, og de vågne nyder på ny udsigten til Tramuntanabjergene og til et par røde glenter, der svæver over markerne på jagt efter føde. De skulle tage en tur med Bella Rejser. Der er altid rigeligt med mad.

Resten af dagen? Svømmetur i det klare 22 grader varme vand, mens bjergene i begge ender af Alcudia-bugten lå badet i sol. Hygge på café med nogle af de andre gæster. Aftensmad og så mere café, hvor disse ord bliver skrevet over en caipirinha, mens månen ser på. Ikke så tosset en måde at slutte en god dag på. Er det det, der hedder måneskinsarbejde?

Dag 6: Sat i arbejde på sin fridag!

Vores rejseleder Pernille er god til at aktivere mig. I dag har Pernille bedt mig teste byen Artá som eventuelt udflugtsmål, gæsterne kan tage til på egen hånd de dage, der ikke er en arrangeret udflugt.

Tro nu ikke, at Pernille ikke selv kender Artá. Hun har boet i Ca’n Picafort i 30 år og kender hver en krog af Mallorca. Men jeg skulle jo nødig bare sidde i en sofa hele dagen.

Smuk tur til dejlig by

Pernille kunne måske også have bedt mig teste en østersbar, et cava-hus eller en luksuriøs spa, men når dette nu ikke skete, så er Artá en meget fin by, og de 20 minutter i lokalbussen hertil er virkelig smuk gennem landbrugsland med olivenlunde og solen lige på de grønne bjerge syd for Alcudia-bugten.

Du skal have ben til kuperede gader. Især, hvis du vil helt op til den befæstede kirke Santuari de Sant Salvador på toppen af byen. Herfra er vild udsigt. Men er benene ikke til det, må du se sceneriet nedefra og nyde stemning, butikker og folkeliv på byens pladser og ikke mindst i gågaden Carrer de Ciutat.

Læs mere om, hvordan du kommer dertil i artiklen “Tips til en dejlig fridag i Ca’n Picafort”.

Hvad har du lavet i dag?

Under aftensmaden er det hyggeligt at høre, hvad alle de andre har fået deres fridag i Ca’n Picafort til at gå med.

“Slappet af og været på café”

“Kørt rundt med minitoget”

“Været på sejltur i bugten”

“Hygget ved poolen og stranden”

“Gået den tur, du anbefalede i naturområdet syd for byen”

Hvor er det dejligt, man kan gøre lidt nytte. Det er også et smukt sted. Ja, gæsterne havde endda fundet en vidunderlig strand med café tæt på de historiske sømærker. Jeg må tilbage.

Michael Jackson er i byen

Efter aftensmaden går nogle i hotellets bar. Andre finder spillekortene frem. Og en stor gruppe går med Pernille mod Bar Chocolate på strandpromenaden. ABBA er rejst hjem, og Michael Jackson er ankommet. Det er ham tøjmanden med “Billige Jeans”, ved du nok. Jeg vælger at gå tidligt i seng, for i morgen er der atter en dag. Den starter med, at jeg får at vide, at jeg gik glip af et fantastisk show, der varede lige til midnat. Så kan jeg lære at gå med rejselederen.

Dag 7: Vidunderlig vingård og dans

Afgangstidspunktet for dagens udflugt er den rene svir. Først klokken 10 kører vi afsted mod vingården Ramanya i Santa Maria del Camí. Her producerer de 35.000 flasker vin om året. Rødvin, hvidvin, rosé med og uden bobler, dessertvin og cava på druerne Manto Negro og Prencal Blanc. Der er desværre ikke mere tilbage af årets cava, men vi smager så meget andet.

Vi bliver vist rundt på vingården blandt blomstrende buske, aloe vera, nattens dronning, drageblodstræer, krydderurter store som hække og endnu mere gigantiske kaktus. Hele vejen suppleres det grønne af sjove, gamle høstmaskiner mm.

Det leder os naturligt til vingårdens museum med gamle kareter, værktøj fra traditionelle håndværk og meget mere. Et etnografisk samlerparadis.

Som at være med i en gammel film

Under et halvtag er der dækket op til os ved et langbord. Det er, som at være med i en gammel film. Serveringerne begynder. Mallorcinsk vegetarpizza, tomatsalaten Trampó med lysegrønne pebre og løg, der er kogt ganske let for at give smagen mindre skarhed. Salaten anrettes på brød. Så følger den traditionelle mallorcinske pølse sobrassada.

Flere beder om opskrifter, for det smager fantastisk. Nu har I navnene og kan google opskrift.

Er vi færdige? Nej da. Der kommer også pan amb oli, hvor vi presser en tomat ud på brød og tilsætter olie for til sidst at supplere med ost og lækker serranoskinke. Til sidst en mallorcinsk kage, ensaimada.

Undervejs smager vi Tonis vine - hvid, rosé, rød og dessertvin. Før du tænker, at vi da må sejle rundt, så er glassene altså ikke så store. Alt med måde.

Så længe jeg lever …

Tonis mor Magdalena fortæller legender om heksene i Tramuntana-bjergene, som vi kan se fra bordet. Altså bjergene. Heksene flyver ved fuldmåne. Vi inviteres tilbage til næste fuldmåne, og drikker vi rigeligt af deres vin, vil vi helt sikkert se heksene, siger hun.

Bagefter synger Magdalena en lokal sang, hvor vi efter bedste evne skal istemme omkvæd og klap. Og så er det op til gruppen at synge tilbage. Vi kommer omkring “Så længe jeg lever”, “Kald det kærlighed” og “Er du dus med himlens fugle”. Det lyder selvfølgelig enestående.

Vi slutter i butikken, hvor vi køber dejlige minder med hjem. Håber, at de smager lige så godt derhjemme. Før vi kører derfra, hopper Tonis spanske vandhund op i bussen og går en runde for at sige farvel til alle med et mallorcinsk vuf.

Fantastisk finale på terrassen

Der er show klokken 21 ved poolbaren, og Pernille anbefaler alle at få sig en plads i rigtig god tid før. Tak for endnu et godt råd. Det er det mest fantastisk salsashow, som en cubansk duo fyrer af. Sangeringen spreder så meget energi og glæde, og de er hamrende dygtige. Bella Rejsers gæster fylder ikke bare dansegulvet, nej, flere ender som rytmegruppe på diverse instrumenter. Wow for en finale.

Dag 8: Gracios amigos!!!

Så er det tid at pakke kufferten færdig, for i dag skal vi hjem. Pernille hjælper os til lufthavnen. Og Kenneth byder velkommen i Kastrup for dem, der skal med bussen det sidste stykke.

Tilbage mangler kun én ting: Stort tak for en dejlig uge til alle, der var med. Jeg håber at se jer igen.

PS: Vores rejseleder Pernille bad i bussen til lufthavnen om, at alle billeder af Pernille blev fotobehandlet, så hun lignede Pamela Anderson. Til det er kun at sige: Du er præcis, som du skal være, Pernille. Med flag og smil og højt humør.