Rejsedagbog fra Kreta
Vi har haft Claus (tekstforfatter og ven af huset) med på en af vores rejser til Kreta - her kan du læse om hans oplevelser:
Fællesskab og smil på Kreta
Dagbog fra en skøn uge i oktober 2023.
Dag 1: Det glade gensyn
Det er en tidlig oktobermorgen i Virum. Ja, det er faktisk stadig så mørkt, at en enkelt siger godnat i stedet for godmorgen, da han stiger ombord i bussen, men det bliver gjort med et stort smil. Dem skal vi se mange flere af den næste uge.
Termometeret siger 8 grader ved Virumhallerne, hvor bussen henter de første. Jeg tjekker vejrudsigten. Det vil være 24 grader, når vi lander! Vi kører mod lufthavnen med stop i både Lyngby-Taarbæk Kommune og Gentofte Kommune, for vi har slået pjalterne sammen på denne tur. Hyggeligt.
Fra første færd går snakken. Der hilses hjerteligt, når nye stiger ombord. ”Rejser i sammen?”, spørger jeg. ”Nej nej, vi kender da hinanden fra alle de andre rejser med Bella Rejser”, lyder det. Her inden vi er lettet, er vi allerede nået ind til kernen af at rejse med Bella Rejser. Stemningen og fællesskabet. Vi skal på oplevelse sammen, og alle gør en kæmpe indsats for, at det skal blive helt unikt.
Igen og igen hører jeg deltagerne tilbyde hinanden hjælp med det ene og det andet. Og hjælp får vi også til overflod af guiden Kenneth i lufthavnen. Han har simpelthen tjekket alle ind på forhånd, så han deler bagagemærker, boardingkort mm ud. Vi skal bare aflevere kufferten i drop off, så er vi på vej.
Det sker ikke hver gang. Men på sådan en oktobermorgen kan alt åbenbart ske med Bella Rejser.
På Kreta byder rejselederen Charlotte velkommen. Og også her er der stor gensynsglæde. Charlotte har mødt mange af gæsterne før både på Kreta og Madeira. Hun kender deres navne og nyder at se dem igen. Og det er gengældt. (Vil du lære Charlotte bedre at kende, så læs et interview med hende her)
Vi får vores værelser på hotellet, der ligger ud til strandpromenaden. Nogen tager så en morfar i en solseng på den store græsplæne. Andre når en dukkert i havet og en tur rundt i byen. Og så er det pludselig blevet tid til informationsmøde. Vi hæver glassene med friskpresset appelsinjuice og siger ”yamas” (du ved, bare tænk på pyjamas), og Charlotte gennemgår alt det praktiske, inden vi går til første middag i restauranten.
Den her rejse kunne da vist ikke være kommet bedre i gang.
Dag 2: Byvandring og græsk aften
Vi skal lære Hersonissos at kende, så om formiddagen tager Charlotte os med rundt i byen, mens hun deler gavmildt ud af gode tips. Flere gæster har været her før med Bella Rejser, så de supplerer lystigt med deres erfaringer om foretrukne smykke- og tøjbutikker mm. Jævnligt ses deltagerne forsvinde ind i butikker for lige at se noget, men Charlotte formår på forunderlig vis at få gruppen samlet igennem.
Rundturen slutter ved havnen, hvor Charlotte kender et sted med udsigt over vandet og stole så dybe og bløde, at vi frygter aldrig at komme op igen. Snakken går, og der hygges igennem. Man mærker igen, hvordan flere gæster kender hinanden fra tidligere rejser. En har været med Bella Rejser 12 gange! Flere finder også frem til fælles bekendte hjemme i lokalområdet. At man bliver hentet i bus i sin egen kommune, er et kæmpe plus for alle.
Om aftenen skal vi på opdagelse i højdedraget bag byen. Her ligger tre landsbyer. Når lysene tændes, er alt bare så gennemført hyggeligt i de små gader.
Vi stopper for at slentre en tur i Koufouloufira, hvor de mange butikker trækker i deltagerne. Charlotte viser rundt, og de, der ikke er bange for spøgelser, bevæger sig også ind gennem den knirkende låge til kirkegården.
Nu tager bussen os videre til Gamle Hersonissos, hvor der er dækket op til os på et stemningsfyldt torv. Det er som taget ud af en film. Vi spiser os igennem lokale specialiteter, og en dygtig duo spiller græsk folkemusik på guitar, bouzouki og lyra.
Men ikke nok med det. To folkedansere træder til og optræder. Der går ikke længe, før Bella Rejsers gæster vil være med, og torvet fyldes med dans. Sikke da en herlig aften! Tak for den.
Dag 3: Mit vidunderlige liv som græker
Vi skal væk fra turismen og opleve livet som græker. Kun et kvarters tid efter afgang er vi omgivet af bjerge og olivenlunde. Vi samler en blaffer op i vejkanten på vejen. Ok, blaffer er han ikke, viser det sig. Det er Manolis, som skal være vores vært hele dagen. Hele hans familie er sat i sving.
Først kører vi hjem til Aspasia i landsbyen Polychea. Og tænker du nu, at det bare er endnu en charterudflugt til et ”privat” hjem, der tilfældigvis kan huse 30-40 mennesker i spisestuen, så nej. Det er så ægte, som det kan blive. Et enkelt kig ind i Aspacias lille køkken siger, hvor autentisk det her er. Det gamle komfur med skorsten burde stå på museum.
Vi bliver placeret ved små borde i gårdhaven, hvor granatæbler, druer og figner vokser om ørene på os. Manolis høster på livet løs, og vi guffer i os, så det er en fryd.
Vi får også serveret raki. Manolis laver det nemlig selv. Og da vi er sidste hold i denne sæson, skal han åbenbart gerne have tømt lageret. Jeg troede, den slags kunne holde sig, men man skal jo ikke ligefrem stille sig i vejen for gæstfrihed og gavmildhed ved at nævne det, vel?
Bagefter går vi til deres køkkenhave, hvor vi høster solmodnede squash, pebre, tomater, auberginer, krydderurter og meget mere. Det skal vi have med videre. Men først lige et glas raki, foreslår Manolis. Og hvorfor ikke et til?
Manolis tilbud gælder heldigvis ikke vores chauffør, så vi kører sikkert videre til den lille by Karouzano, hvor vi bliver modtaget af skrydende æsler. Først går vi en tur i den mikroskopiske kirke, hvor mange tænder et lys. Få skridt derfra har Manolis været med til at skabe et kæmpe fælleshus for egnens landsbyer. Her lærer vi at lave alt fra brød i stenovn til græsk kaffe. Vi ser også, hvorfor Manolis honning er ”verdens bedste”, og hvordan han laver gedeosten Misitra. WOW for en smag, siger jeg bare!
Om vi bare nøjes med at lytte, smage og se på? Nej da, forklæderne svinges om de friske seniorer, og opgaverne i køkkenet fordeles. Nogle bidrager ekstra til underholdningen ved også at iføre sig hårnet, der virkelig formår at fremhæve den enkeltes skønhed. Og en enkelt skal måske lære at tjekke, om et æg er råt, før han banker det i bordet.
Der skal laves ostepirogger, tzatziki, squashfrikadeller og tomatfrikadeller. Deltagerne går i gang for fuld energi, og det er et syn for de græske guder at se en af mændene med hænderne dybt begravet i et kæmpe grødfad, mens han blander tzatziki til 30 personer.
Vi nyder resultatet af anstrengelserne på terrassen og får vin, vand og brød til alle herlighederne. Raki? Noget siger mig, Manolis altid har en flaske i ærmet.
Mætte og tilfredse drager vi mod kysten igen. Vi aftaler at mødes til aftensmad kl. 19. Men hvem kan tænke på mad lige nu? Solsengene i haven fyldes, og stilheden sænker sig.
Slutter dagenes hygge så efter det sidste måltid? Nej, slet ikke. Der går kun et øjeblik, så er de første i gang med at flytte rundt på hele møblementet på den lokale café, så der kan dannes langborde med plads til alle, der har lyst til en snak mere. Og måske også en cocktail oveni.
Bella Rejsers friske seniorer har for længst besluttet, at man kan sove, når man bliver gammel. Og før du kommer med en frisk kommentar: Nej, det er ikke nu!
Dag 4: Fri leg på Kreta
Det er fridag i Hersonissos. Det betyder, at der ikke er planlagte udflugter. Men deltagerne går på ingen måde i dvale af den grund. Ved morgenmaden har en stor gruppe besluttet at tage på en 2 timers rundtur med det lokale turisttog. Alle får tilbud om at være med.
Nogle nøjes dog med at slentre rundt og se på butikker, bage i en solstol eller gå op i landsbyerne i bakkerne, hvor vi var forleden aften. Flere er faldet for den lokale Beach Club med lounge stemning og pools. Den er jo gennemført lækker. Ihærdige forsøg på at få stedets DJ til at skifte fra musik med konstant pumpende bas til noget stille Mozart har dog indtil nu været forgæves. Han havde fablet noget om en primær målgruppe for hans Club. Bella Rejsers gæster havde kun hovedrysten til overs for hans manglende indsigt i, hvem der er vigtigst.
Dag 5: Knossos, Heraklion og gode historier
I dag går udflugten tilbage i historien. Vi skal til det minoiske palads Knossos med Kong Minos tronstol, pottemagernes værksted, verdens ældste teater og meget mere. Alt er lagt nænsomt ind under UNESCO’s vinger.
På vejen dertil går Charlotte all in på den græske mytologi, og det er godt nok nogle fortællinger. Vidste du for eksempel, at gudinden Gaia fødte både Uranos og Pontos, selv om hun var jomfru? OK, den historie kender vi jo i en anden version, tænker du, men hør nu videre. Med sønnen Uranos får hun yderligere 10 børn. Det er ikke godt. De har så også 10 arme og 10 ben samt kun ét øje midt i hovedet. Ja, nogle hævder 100 arme og 50 hoveder, men det gør det jo ikke bedre. Men nu kunne det også være nok, så hun blev hun syet sammen. Gaia rotter sig så sammen med sin yngste søn, Kronos, der gerne overtager magten. Han hugger Uranos’ lem af. Det ryger i havet, og bliver til Cypern.
Der er stor koncentration i bussen, mens Charlotte fortæller. Tror du nu, at Kronos var en helgen? Han gifter sig med en søster og sluger sine fem første børn. Hvorfor? Det må du tage til Charlotte i Grækenland for at høre. Men det hele er ganske sandt.
Således beriget er vi fremme ved Knossos. Charlotte fortæller, og hun har tegninger med, der viser, hvordan der nok har set ud. Det har været imponerende. Vi kommer rundt til det meste, og Charlotte er meget opmærksom på veje uden om de værste trapper og forhindringer.
Al den viden og bevægelse giver en god sult. Vi bevæger os derfor videre til Heraklion, der er hovedbyen på Kreta. Byens centrum var indtil for få år siden et virvar af trafik. I dag er det et Eldorado af gågader.
Vi slentrer stille fra lystbådehavnen op forbi Tituskirken og Løvefontænen. Målet er en lille restaurant med frokost, og bagefter er der tid til at gå rundt på egen hånd. Nogle styrer ud i de små gader med butikker og basarer. Andre styrer målrettet tilbage mod Løvepladsen. Dels er det her, vi skal mødes senere, men nok vigtigst af alt: Her ligger deres stamcafé i Heraklion, når de er på Kreta med Bella Rejser. Lykken er gode minder og gode oplevelser.
Dag 6: Historie og eftertænksomhed på Spinalonga
Har du oplevet at høre eller læse om et sted, der er så spændende, at det aldrig slipper dig igen? Sådan har jeg haft det med den gamle fæstningsø Spinalonga ud for det østlige Kreta, lige siden jeg læste Victoria Hislops bog “Øen”. Nu er dagen kommet, hvor jeg selv skal gå i land. Men modsat alle de spedalske, der blev tvunget i isolation her, er jeg fri til at tage af sted igen, når jeg vil.
For at komme dertil kører vi langs bjerge og olivenlunde. En kæmpe gåsegrib følger os i et smukt svæv, og langsomt kommer solen frem efter morgenens småregn. Op ad bjergsiderne er rester af gamle fæstninger de mest uvejsomme steder.
Efter et lille fotostop med fantastisk udsigt over Mirabello-bugten, ankommer vi til havnen i Elounda. En båd kun for os sejler os mod Spinalonga. Vi daser i solen, mens øen nærmer sig. Og så er vi i land.
Vores rejseleder Charlotte giver os også her utrolige fortællinger, mens vi går rundt. Om venezianerne, der skabte fæstningen. Om osmannerne, der udbyggede den. Og selvfølgelig mest af alt om de spedalske.
Fra 1903 til 1954 blev 730 syge sendt i isolation her. De skabte et samfund, hvor de boede med døden som nabo. Tankevækkende i en tid efter corona. 36 børn blev født her, men mange af babyerne blev hurtigt tvangsadopteret til barnløse i Europa.
Efter tid på egen hånd sejler vi tilbage for at køre til frokost i Agios Nikolaos og så hjem.
Dagen slutter nok en gang på caféen ud mod vandet. Mens tjeneren er fraværende et øjeblik, bliver caféens minutiøst opstillede bordplan igen udsat for en effektiv omrokering, så gruppen kan samles om et langbord. Bordene er tunge som bly, men udsigten til en hyggestund giver tydeligvis superkræfter til Bella Rejsers gæster.
Dag 7 og 8: Afslapning og hjem
Sidste hele dag er en fridag. Der soves længe, og nogle tager på opdagelse med det lokale turisttog. Andre trækker mod poolen i den lokale Beach Club. Og andre igen har en frokostaftale i byen. Der er tid til at shoppe tasker, tøj, honning, oliven, keramik og meget mere. Efter aftensmaden er der afslutningshygge hele gruppen sammen. Skål og tak for en fantastisk rejse.
Den slutter helt næste formiddag med bussen til lufthavnen og flyet mod København, hvor lufthavnsguiden Kenneth venter for at hjælpe atter en gang. Herfra går bussen hjem til Gentofte Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune. Det er jo Bella Rejser, ikke! Der siges hjerteligt farvel ved hvert stop. Og ofte også på gensyn. De næste rejser er jo allerede planlagt.
Efterskrift: Denne rejse til Kreta havde sit udgangspunkt fra Hersonissos. Det kunne såmænd lige så godt have været fra Rethymnon eller Chania. Det vigtige med Bella Rejser er ikke stedet, men stemningen
Har du også lyst til at læse om Claus's oplevelser på vores rejse til Andalusien, så læs hans dagbog her