Rejsedagbog fra Sorrento

Bella Italia med Bella Rejser – så smukt og så hyggeligt!

20 friske seniorer har været med Bella Rejser til Sorrento med bl.a. Amalfikysten og Pompeji. Claus, tekstforfatter og ven af huset, tog med. Her er lidt af det, de oplevede på en dejlig rejse til Italien. Læser du længe nok, følger der et godt tip med.



Dag 1: Wauw for en udsigt

På en herlig solskinsdag i maj futter en bus afsted tidlig morgen fra Borup på Midtsjælland. Stop for stop stiger nye gæster fra Bella Rejser ombord for fremme i Kastrup at møde lufthavnsguiden Kenneth, der hjælper med check in.

Her slutter fem ekstra gæster sig til gruppen, der allerede hygger og snakker. Vi er på vej. Næste stop Napoli i Bella Italia. I flyet fortsætter snakken. Er nye venskaber allerede på vej? Tiden vil vise det. Nu skal vi lige frem til hotellet først.

I Napoli byder vores søde rejseleder Helle velkommen. Vi har hjemmefra fået at vide, at vi skal på 1,5 times bustur mod hotellet i Sant'Agata sui Due Golfi ved Sorrento, så vi skal huske at købe vand og også tisse af, så der er plads til det. Jo, der tages hånd om os på alle måder.

Vi kører ud på den 60 km lange rute og hilser på 1.281 meter høje Vesuv på vejen. Du holder dig i ro, mens vi er her, tak! Vi skal senere opleve, hvad du gjorde ved Pompeji. Det behøver ikke gentage sig.

Vejen snor sig med fantastiske udsigter ud over Napolibugten og ned i dybet helt ude fra kanten af klipperne. Efter 60 smukke kilometer og nogle velvalgte tips og informationer fra vores rejseleder Helle er vi fremme ved Hotel Jaccarino. Flere af os suser med det samme ud på terrassen. Altså, den udsigt!!! Hold da op. Hotellet har været i familien Jaccarinos eje gennem fire generationer, og alt er så smukt og så italiensk fra citrontræer og blomster over kakkelgulve til - ja, så er vi tilbage ved udsigten.



Der hygges på terrassen før informationsmødet, hvor vi nyder et glas prosecco med juice. Så går vi en lille tur i den lokale by Sant’Agata. Helle udpeger busstation, butikker, turistkontor, byens bedste konditori og bar, det hyggelige kirketorv og meget mere. Vi får også anvist stien ned til Sorrento og vejen op til det lokale kloster. Så kan vi selv vælge alt efter humør.

Nu er det tid til mad. De tre retter serveres ved bordene. Om morgenen vælger man, hvad man gerne vil have ud fra hotellets menu. Og så er det bare at glæde sig. Nogle er måske mere til kæmpe buffetter. Personligt er det her lige mig. Velbekomme.

Dagen slutter med masser af hygge på hotellet. Der er så mange steder, man kan slå sig ned fra bar til saloner. Sikke en skøn dag. Der siges godnat. Men jeg må altså lige ud og se den udsigt igen. Nu med lysene i Napoli i horisonten. Wauw.



Dag 2: Sorrento - Sirenernes Land og en våd skribent

Vi skal på udflugt ned til Sorrento. Bussen kører klokken 10, og alle er på plads til tiden. Himlen er grå, og disen ligger over Napoli-bugten, men temperaturen er perfekt.

Sorrento betyder Sirenernes Land. Skibsfarerne blev lokket af sirenernes sang, så skibene knustes mod klipperne. Odysseus gav derfor sit mandskab voks i ørerne, så de ikke hørte noget, mens han selv blev bundet til masten. Vi hører ikke sirenerne, så enten er de ikke hjemme, eller også skal vi måske have gang i et par vatpinde.

Nå, tilbage til byen. Sorrento ligger på klipper, der falder lodret ned mod hav og havn. En eller anden har skåret kysten til voldsomt og effektivt, så landet går hertil og ikke længere.

Helle tager os rundt på en byvandring ad store gågader og smalle gyder samt til et fantastisk udsigtspunkt. I den flotte katedral ser vi et overvældende krybbespil med håndlavede figurer, som de producerer i Napoli. Senere har vi tid på egen hånd til at gå mere rundt eller sidde på en café. Dejligt også at opleve i eget tempo.

At Sorrento er en magnet for bl.a. krydstogtskibe, er ingen hemmelighed. Men det er der jo altid en grund til. Mellem et utal af butikker med keramik, limoncello og citroner på størrelse med græskar, er her også charmerende strøg, sjove butikker og fine kirker. Og du kan få lædervarer til gode priser. Jeg skal spare dig for billeder af mit nye læderbælte, men flot er det.



Frokosten serveres på en dejlig restaurant. Tre retter med vin og vand. Vi mangler ikke noget. Bagefter er der igen et par timer på egen hånd. Og her er det så, at din udsendte skribent måske ikke træffer den bedste beslutning. At gå hele vejen hjem i stedet. For at få tid til at skrive disse ord. Det er jo ikke ferie, vel?

Kortet siger blot 2,9 km. Men et kort er fladt. Det er virkeligheden ikke. Sant’Agata ligger i 390 meters højde. En pæn stigningsprocent. Og jeg ved jo godt, at regnen er på vej. Måske er det en sirene på bjergtoppen, der kalder?

Men nu er det prøvet. Og jeg skal nok blive tør. Jeg kan fortælle, at ruten både er veje og stenede stier, at der er flotte udsigter, og at den er OK afmærket. Min app (maps.me) var aldrig i tvivl om retningen. Jeg går derfor gerne turen igen. I tørvejr.

Aftensmaden byder blandt andet på lækker havbars for dem, der har valgt det. Og så tidligt i seng. For vi skal tidligt op i morgen.



Dag 3: Fra magiske kyster til smagfulde cocktails

Vækkeuret ringer kl. 6. Ude på gangen kan man høre, at nogle af deltagerne har aftalt vækkeservice. Bank-bank-bank. “Er du vågen??”. “Ja ja, tak og godmorgen”. Vi skal jo have alle med. Og det kommer vi. Bortset fra de to, der på forhånd har meddelt andre planer. Udflugterne er jo et tilbud og ikke en tvang.

Vejrudsigten bliver tjekket med tilfredshed under den lækre morgenmad, og så kører vi afsted. Skyerne ligger tæt, men skidt pyt, vi ved, de forsvinder senere. Og vi behøver ikke fuld sol for at kunne se, at kysten her er rå og smuk som få andre. Den ene vilde udsigt afløser den næste. (Pssst: Hvis du stadig læser med, belønnes du nu med et tip: Sæt dig i højre side af bussen tættest på kysten, hvis der er plads. Medmindre du har højdeskræk).

Efter en halv time er der stop ved et udsigtspunkt, hvor vi ser over mod Positano. Næste stop er ved en keramikbutik, hvor vi kan få lidt at drikke og gå på toilettet. Og så til Amalfi by.

Vi er på ingen måde alene om at ville ind i den lille by, men Helle holder sammen på tropperne. Vi går en kort tur sammen, hvor der er arrangeret smagning af diverse chokolader og limoncello undervejs, før vi går rundt på egen hånd.

Amalfi er en myretue af turister, men går man bare lidt væk fra den store gågade, kan man forvilde sig ud i fascinerende trappegader, der går både mellem og under de gamle huse. Den største attraktion i byen er kirken, Duomo di Sant’Andrea, der er et besøg værd, hvis du har en lille håndfuld euro i overskud.

Vejen videre foregår i minibus med selskabet delt i to, for vi skal ad små, snoede bjergveje op til Ravello. Det skal alle de andre i biler og busser også. Plus motorcykler og scootere. Vi er så glade for, at vi ikke er på kør selv-ferie, men har en professionel chauffør til at få os frem. Vi kan bare nyde udsigten imens.

I Ravello venter endnu en god frokost - salat, pasta med aubergine og en kage med citroncreme. Jeg håber, min nye livrem er lang nok. Ude igen er skyerne blæst væk. Himlen er blå, bjergene står frodigtgrønne, og de farverige bygninger på kirketorvet stråler. Nu kører det for alvor.

Når vi er i Ravello, skyldes det naturligvis Villa Rufolo fra det 13. århundrede. Udsigten herfra med de to tårne og det kæmpe pinjetræ er selve ikonet for Amalfikysten. Og det er lige så smukt i virkeligheden, som i brochurer og på film. Solen står perfekt, og alt er, præcist som vi har drømt om.



Hjemturen er en god anledning til at tage en morfar, men det er faktisk synd at lukke øjnene. Vi kommer nemlig gennem flotte bjerge med de vildeste udsigter. Turen går lige forbi Pompeji, men den oplevelse venter vi lige med. Vesuv står så klart, at det føles som om, vi næsten kan røre vulkanen. Vi prøver dog ikke. Man skal jo nødigt vække den slumrende kæmpe.

Undervejs ryster Helle både musik og vittigheder ud af ærmet. Jo, hun forstår at hygge om os.

Efter aftensmaden er der levende musik i baren. Bella Rejsers gæster er mødt talstærkt op, og cocktailkortet udforskes grundigt. Drinks i alle farver pryder bordene, mens der nynnes med på italienske og internationale klassikere. En god afslutning på en god dag. Og en perfekt optakt til i morgen, der er fridag. Godnat og sov godt.



Dag 4: Fri leg for alle

Dagen starter i bragende sol. Og vi har fri. Nogle har været tæt på at købe hotellets tur til Capri, men afgang 7.30 på en fridag??! Næ nej.

Der er derfor ikke mange til morgenmad, når de åbner klokken 7. Men nogle få morgenfriske er vi da. Jeg og et par til tager hotellets shuttlebus til byen for at finde togstationen og toglinjen Circumvesuviana. De har kurs mod oldtidsbyen Herculaneum. Jeg skal helt til Napoli. Det tager 1 time og 10 minutter. Cirka. Kort før afgang kommer en harmonikaspiller ind i toget med rytmeboks og fylder det med musik. Det er da til at blive glad af.

Jeg snuser rundt i Napoli. I Via San Gregorio Armeno snitter de lokale kunsthåndværkere julekrybber i træ. Vi taler om kæmpe tableauer med bygninger og et utal af forskellige træfigurer til. Mange steder er for turisterne, men du kan godt finde ægte og aktive værksteder også. Vær forberedt på mange mennesker i gaden.

Ved et nonnekloster får jeg gratis kage og en snak om klostret. Den store katedral ved siden af er imponerende og fredfyldt. Omvendt er de snævre gader tæt på havnen fulde af liv. Piazza del Plebiscito med kongepalads og den store basilica er et utroligt syn. Og dagen i dag er åbenbart højsæson for polterabender, så der er gang i den.

Kort sagt: Napoli er en spændende by, man kunne bruge flere dage i. Her er også katakomber og en helt unik verden af underjordiske tunneller. Jeg fik aldrig sat mig ind i metro og busser. Men de er der. I toget tilbage underholder flere spillemænd. Der hujes og klappes og gives en mønt, når tamburinen går rundt. For de er godt nok gode.



Tilbage på hotellet kalder jacuzzien i poolområdet. Og en Campari. Velfortjent, vil jeg mene.

Snakken går om, hvad hver enkelt har lavet på fridagen. Vi hører om Herkulaneum og ser fotos af fantastiske malerier og mosaikker fra oldtiden. Og Helle har trods sin fridag inviteret på gåtur til det lokale kloster. Det har været en stor succes. Vejret var så klart, at de kunne se Capri. Og der blev hygget igennem på Orlandos bar oppe i byen. Sådan skal en fridag være.

Se mere om ideer til aktiviteter på en fridag i Sorrento her



Dag 5: Gnocchi og dybt forelsket i en lokal

Nu er det jo ikke ligefrem mad, vi har manglet på denne tur. Og i dag er ingen undtagelse. Bortset fra, at vi skal lave en del af den selv.

Klokken 10 kører bussen mod Rosas gård, La Sorgento, tæt på Sorrento. Her dyrkes diverse citrusfrugter, vin og grøntsager. Ved indgangen holder gårdens husdyr til, og det er tæt på, at jeg aldrig kommer videre. En lille meget kælen Jerseykalv med de sødeste brune øjne vil nusses. Og det bliver den. Desværre kan den ikke være i kufferten.

Vi ser den gamle olivenpresse og hører om produktionen af den gyldne olie i fortid og nutid. Bagefter viser Rosas tante Maria os, hvordan man laver mozzarella. Og så bliver det vores tur.

Der skal laves gnocchi. Og her må vi hellere lige få udtalen på plads: njokki. Endelig ikke gnåtji. Således beriget med italiensk for begyndere går vi til opskriften. Der skal pilles kogte kartofler, som moses og tilsættes salt og olie. Nu æltes mel i lidt ad gangen. Når dejen ikke klistrer mere, formes den til pølser og skæres ud for at blive kogt. Alle går til arbejdet med stor entusiasme. Kokkeskoler gør altså noget ved fællesskabet.

Smagen? Ja, det er jo lidt som melboller. Heldigvis har Rosa & Co lavet en god tomatsovs. Nogle er glade for gnocchi (husker du at tænke njokki?). Andre er glade for, at der også er dejlig forret med pølser, tomat og mozzarella, og at Rosas kusine Daniella har lavet kage. Vi får husets egen unge rødvin til, og det er der ingen, der har det mindste imod.

Vi slutter med limoncello og limoncello crema, og så er det tid til … ja, du gætter rigtigt: Op for at nusse kalven igen, før bussen kommer. Kan man forelske sig i en kalv?

Resten af dagen slappes der af. En solstol ved poolen. En tur på café. Livet er ikke det værste, vi har … Slet ikke, når man er med Bella Rejser til Sorrento!



Dag 6: Pompeji fra badeanstalt til bordel

Vi kører afsted klokken 8 i høj sol. Dagens mål er Pompeji ca. 30 km væk. Her tager den dansktalende lokalguide Stine imod os.

Den store by blev i år 79 ødelagt af Vesuv, der var i voldsomt udbrud. Sten og aske blev kastet kilometervis op i luften for derefter at begrave den 63 ha store by med 10-20.000 indbyggere. Afstøbninger af mennesker, der blev fanget af asken, får en til at føle, man står midt i det grusomme øjeblik. I går var der liv. I dag er alt stille.

Pompeji ikke stille mere. Det er Italiens største arkæologiske attraktion. 4.000.000 besøgende hvert år! Så ja, der var nogle køer på vejen, når vi skulle ind i herskabsvillaer, badeanstalt og … bordellet! I gaderne var der meget tydelige vejvisere til det sidste hugget ud i sten, og indenfor viste malerier tydeligt stedets services.

Vi suger til os af antikkens historie, som Stine fortæller, og vi støtter pænt hinanden, når vejene er ujævne. En enkelt opdager først efter et stykke tid, at det ikke er hendes mands hånd, hun har taget fat i, men det klares med et smil. Bella Rejsers gæster forstår at hjælpe hinanden.



Konstant kan vi se synderen for Pompejis undergang, Vesuv, der bare ligger dér og ser så frodig og uskyldig ud. Et smukt syn i høj sol. Men også et tankevækkende syn.

Det ville tage dagevis at se alt, men vi får et godt indtryk af Pompeji og stedets historie, før vi inviteres på frokost lige ved indgangen. Salat, pizza og kage. Og så hjem til poolen. Helle spillede musik og fortalte historier undervejs.



Dag 7: Vandresko, balkonhygge og tak til alle

Det er fridag. De fleste har nok planlagt at drive i en solstol ved poolen. Hvis den plan fastholdes, kræver det ikke den store mængde solcreme.

Samtidig: Vil du synes, det er et spændende rejsebrev, hvis jeg bare skriver “Dag 7: Jeg slapper af”? Selvfølgelig ikke, så snør vandreskoene og kom afsted!

Ude ved kysten ligger Fiordi di Crapolla. Det er en dyb kløft, som er blev brugt som havn af fiskerne, der trak bådene op på stranden. Nu er det et yndet mål at sejle til for små turbåde, men man kan også gå dertil fra Sant’Agata. Google Maps finder nemt ruten på telefonen, og så følger du bare de blå prikker. Og enkelte skilte undervejs.

I starten går du ad små trappegader og asfalterede markveje forbi villahaver, små landbrug og nyttehaver. Her dyrkes figner, citroner, oliven, vin og alskens grøntsager. Vender du dig om, ser du byen kigge ned på dig. For lad mig hellere afsløre hurtigt, at det går pænt stejlt nedad. Og dermed pænt stejlt opad, når du skal hjem. Jeg kunne have gjort det nemmere for mig selv ved ikke at slæbe på både kamera og en rygsæk med ekstra powerbank, ekstra tøj, vand til en hel familie og mad til en uge i vildmarken. Men sådan har jeg det bedst, når jeg bevæger mig et par meter væk fra hotellet.

Markvejene bliver til stier gennem skov med blomstrende snerler og callaer. Og så begynder landskabet at åbne sig ude ved kysten. Skråningerne er fulde af blomstrende gyvel og andre forårsblomster. Nedenfor klipperne tegner de små både hvide striber i vandet, og to rovfugle over mig kasserer mig som bytte. Skal man tage det som et kompliment?

Herfra starter en lang sti ned i kløften. Den har form som en langsstrakt stentrappe. 700 trin i alt. Jeg møder flere og spørger, om de har været helt nede. Lettere forlegne svarer de alle, at det har de nu ikke.

Selv går jeg omkring 200 trin ned. Der har jeg faktisk set nok fantastiske udsigter. Og jeg skal jo også nå hjem og skrive rejsebrev. Og rejselederen Helle har spurgt, om vi skulle spise frokost sammen. Og … Ja, jeg tog altså ikke de sidste 500 trin, for de skal jo også tages op igen.



Men sikke en dejlig tur. Man skal dog være glad for og vant til at vandre. Hjemme igen byder min nabo på en øl, mens vi står på hver vores altan, som i TV-serien Beck. Jeg byder på småkager den anden vej. Til frokost dropper den ene efter den anden ind på Orlandos bar. “Gud, er I også her?!” Vi ender med at spise 9 sammen og taler om, hvor hurtigt ugen er gået.

Efter aftensmad og en godnatdrink, er de sidste ting i kufferten. Vi er klar til at rejse hjem i morgen tidlig. Tak for denne gang, Bella Rejser. Og tak til alle i gruppen.